Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

116 regnelige Omstændigheder, saasom Velstand, Mode- og Handels- forhold o. a. d. I Aaret 1811 var der til Exempel 88 Ur- tekræmmere i Kjobenbavn, og nu har Staden 252, og paa samme Maade belob Snedkernes Antal i Kjobenhavn sig i Aaret 1806 til 714 og i 1835 til 1341, og Malernes Anlal sig i Aaret 1806 til 200 og i 1835 til 421, altsaa en Forøgelse af circa 100 pro Cent, medens Stadens Folkemoengde i dette Tidsrum kun er steget 18 pro Cent. Og dog leve de alle. Og i Kjob- stæderne er Haandvoerkernes Antal i den Grad forffjelligt, at der i Mariboe, som har de fleste, tælles 215 af 1000, medens der i Skagen, som har de færreste, kun tælles 42 af 1000, *) hvilket fornemmelig har sin Aarsag i den paa Tilfældigheder be- roende og derfor afvexlende Forskjel i de i Nærheden boende Landhaandvoerkeres Antal. At Man heller ikke kan antage at Eensidighed, Forffjel- ligbed i Principer, Ligegyldighed, Partiskhed o. a. dl., aldeles ikke skulde gjore sig gjeldende ved Bevillingers Meddelelse, er en Folge af den menneskelige Naturs Skrøbelighed. Naar der in- gen Bevilling fordredes til Nedsættelse, men denne var aldeles fri, da vilde en Deel af de Næringsdrivende i de Egne, der vare overfyldte, drage til Steder hvor deres Næring bedre vilde lønne sig, og det hele Forhold vilde som alle andre, der ikke ere lagte i Baand, soelte sig selv i Ligevægt. Nu derimod ere de, som engang have faaet Bevilling til Nedsættelse paa et Sted, hvor der ikke Udkomme for dem, ofte nodte til at blive der fordi øvrigheden paa det Sted, hvor der var Udkomme, er for streng med Hensyn til Bevillingers Udstedelse. Medens Man nu der, hvor Man har for faae Haandværkere, klager °) Jvnft. den i M. L. Nathansons Skrift om Næringsloshed S. 106 anførte Tabel over Befolkningen af den industrielle Classe i samtlige 67 Kjobsteder.