Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning
Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe
År: 1840
Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn
Sted: Kiøbenhavn
Sider: 223
UDK: 338.6(489) Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
129
En anden skadelig Folge af Nceringstvangen er, tit den
forhindrer den ofte saa nødvendige og stedse saa velgjorende
Forening af Kapitaler og Jntelligents med Næringsdriften,
idet nemlig de, som besidde samme, ikke ville underkaste sig
den ved Handelslaugene uundgaaelige Betingelse at flulle tjene
5 Aar som Dreng og 3 Aar som Svend, og hvad Haand-
voerksdriften angaacr, hyppigt ikke ville indlade sig paa for at
kunne gjore Duelighedsprøve at erhverve sig en Grad af tech-
nifl Færdighed i Haandvcerket, som, især naar Driften skeer paa
en mere fabcikmæssi'g Maade, ikke er nodvendig for at være
en dygtig Entrepreneur, hvilket er noget voesentlkgen andet end
at være en dygtig Arbeider.
At med Laugsvcesenet ogsaa tildeels Fortidens Laugsffikke
og Laugsfordomme vedligeholdes, og med samme tillige den gamle
Laugsaand og Lyst til at fremme Laugets Interesse, horer ligeledes
til Skyggesiderne, saameget mere som Laugenes Fordeel netop
er del Offentliges aldeles modsar; thi Statens Interesse er at
saa mange som muligt kunne ernære sig af en Haandtering,
medens Laugets Interesse er at dets Medlemmers Antal er saa
lidet som muligt, hvorfor det langt hellere seer at et betydeligt
Antal Arbejdere i Udlandet ernære sig af at arbeide for os
end at Lauget faaer saamange nye Medlemmer, som der be-
hoves for her i Landet at forfærdige det fra Udlandet indforts
Belob. At Laugsscedvanerne medføre Sviir og forskjellkg
Slags Ustik blandt Svendene, og deriblandt ogsaa den ikke at
ville udfore deres Arbeide anderledes end efter den gamle Laugs-
Slendrian, er bekjendt nok. Naar her blev Næringsfrihed, og
de tydffe Svende fra de Stater, hvor der er Laug, saaledes op-
horte at gjeste Landet, som paa Grund af den større Udvikling
det industrielle Liv vilde erholde ikke længere vilde have frem-
9