Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

134 det Hsieste vare Undersaatterne til Besvær," uden at denne hans Foranstaltning dog længe blev i Kraft, er tidligere S. 28—30 bleven omtalt. I Aaret 1615 androg Hofraadet i München paa Laugsvæsenets fuldkomne Ophævelse i Baiern, eftersom det antog at samme var „verderblich, ohne Nutzen, beschwere den armen Bürger und verursache unnützen Aufwand," og paa den tydske Rigsdag t Aaret 15 /2 yttrede en Mængde Stemmer fig for Laugsvæsenets fuldkomne Ophævelse. At de Urolighe. der, Laugene saa ofte anstillede, have havt en væsentlig Deel i flere af de her nævnte Forholdsregler, er vel temmelig vist; men selve Betalingerne til Laugencs Ophævelse vise da i ethvert Til- fælde, af hvad Motiv de end vare fremkaldte, at Man ikke har anseet det Gavn Laugene stiftede for betydeligt, eller deres Til- værelse for nødvendig. I Frankrig blev der allerede paa en Rigsdag i Aaret1614 et Andragende om Laugsvæsenets Afskaffelse gjort af den tredie Stand *). Senere hen, da det physiokratisse System blev al- mindeligen udbredt i Frankrig, tiltog Overbeviisningen om Lau- genes Skadelighed, og det lykkedes den som Skribent berømte Statsminister Turgot, som i Aaret 1774 havde bevirket Korn- handelens Frigivelse, i Februar 1776 at faae et Qbift udstedt, ved hvilket de, som det i samme hedder, „sælsomme, tyranniske, mod Menneskeligheden og gode Sæder stridende Laugsanordnin- ger" *) bleve ophævede, og Næringsfrihed indfort i hele Frankrig. *) Dette Andragende findes anført hos Chaptal sur l’industrie fran^aiee. 2 T. S. 323. Jfr. angaaende det franste Laugs- væsen i ældre Tider, Kleinschrod: Ueber die Beförderungsmit- tel der Agricultur und des Gewerbewesens in Frankreich. §. 14 og 15. **) „Dispositions bizarres, tyranniques, contraires ä l'huma- nité et aux bønnes moeurs, dont sont remplies ces egpéces de codes obcnrø, rediges par l’avidité, adoptés sans exa-