Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

141 den Omstændighed at Patentafgiften i Kongeriget Westphalen indbragte 1,446,113 Francs, medens den ved samme afskafsede Næringsskat for Laugenes Ophævelse kun havde indbragt 247,012 Francs, været uden Indflydelse saavel paa at Sagen kom til Udførelse, som paa at den blev iværksat paa den noget vel iil- somme Maade, paa hvilken denne Reform blev udfort. Kort efter at de nysnævnte Bestemmelser vare traadte i Kraft udkom et nyt Edikt af 7de Septbr. 1811, (i Grunden ikke andet end en Jnstrux for de Autoriteter der meddeelte Patenterne), som næst aldeles at ophæve alle Polititaxter, gav nogle nærmere Be- stemmelser med Hensyn til Næringsvæsenet, saasom, at Lau- gene vel kunde vedblive, naar sammes Medlemmer onskede det, men at Ingen, der havde lost Patent til Næringsdrift havde nodig al indtræde i samme *); at enhver Laugsmester kunde udtræde af Laugsforbindelsen, (eller, som Man nu burde have kaldt det, af „Haandvoerksforeningen" **), naar han gjorde Fyl- dest for sig med Hensyn til alle tidligere opstaaede Forpligtelser i Anledning af samme; at enhver Laugsforening var berettiget til at opløse sig selv naar Pluraliteten af Mesterne stemte derfor, og at Overøvrigheden desuden var berettiget til at ophæve hvilken- somhelst Haandværksforening og at forene flere Næringsdrivende af en vis Art i een Corporation; at alle udelukkende, arvelige og *) Bi have i Danmark et enkelt lignende Tilfælde. Bed Cancl. Skr. 20de Juni 1816 er det nemlig tilladt Skomagerne i Soroe at nyde Laugsrettighed efter de for Skomagerlauget i Kjobenhavn fastsatte Artikler og gjeldende Bestemmelser, dog at det sial være Andre, som, efter for Byfogden paa anordnings- mæssig Maade at have godtgjort deres Duelighed dertil, derpaa erhverve Borgerflab, uformeent i Soro at drive Skomagerpro- fessionen saavel med egne Hænder som med holoende Medhjel- pere, uden at være forpligtede at indtrcede i Lauget. **) Jfr. S. 11 og 12.