Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

154 hed skulle disse Foreningers Formaal bestaae i at fremme den fcelles industrielle Interesse, og i Særdeleshed (fülle de 1) fore Opsigt og Kontrol over Lærlingers, Svendes og Medhjelperes Optagelse, Uddannelse og Opfsrsel; 2) prove Qvaliflkationei: til selvstændig Næringsdrift og udstede Vidnesbyrd over samme; 3) lede Bestyrelsen af Syge- Understøttelses- Hjelpe- og Sparekasser saavel for Mestere som Svende; 4) paatage sig Omsorg for deres Medbrsdres Enker og Faderlsse. Enhver Forening vælger sig een eller flere Forstandere, og et dertil udvalgt Medlem af Communalovrigheden skal stedse være tilstede ved Raadslagm'ngerne, som Bisidder og Commks- sarius. De nærmere Bestemmelser angaaende Betingelserne for Optagelsen og for Foreningernes Formaal, ville ligesom Med- lemmernes Rettigheder og Pligter m. m. være at bestemme i de Statuter, som Foreningerne vedtage og erholde confirmerede. Den, der driver flere Næringer, kan ogsaa være Medlem af flere Foreninger. Attester, som disse nye Foreninger og Laugsfor- eningerne udstede, skulle have offentlig Troværdighed, og Betænk- ninger angaaende industrielle Anliggender skulle fornemmelig ind- hentes hos dem. Man har i Preussen gjort den Erfaring, at Baandet mel- lem Mejserne og deres Svende og Drenge paa de Steder, hvor Haandvæcksforeningerne ere bortfaldne, er blevet losere, og at de førstnævnte stedse tage mindre Notits af sidstes Liv og Vandel uden- for Værkstedet, hvilket er saa meget værre, som den forandrede Opdragelsesmaade og Tidsaandens hele Retning allerede i og for sig selv i flere Henseender har havt skadelig Indflydelse paa Ungdommen. Atter at stramme og styrke dette Baand og at anvise Enhver et til hans Forhold passende Standpunkt, synes