Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

159 ikke kunde gaae for sig uden i Overgangsperioden at fremkalde mange Klager og vel ogsaa en Deel Ulempe, er let at indsee. Hvori samme bestod skal senere nærmere blive omtalt. Hvad England angaaec, da har Laugsvoesenet vel ingen- sinde fundet Sted i dette Land i den Form, under hvilken Man almindeligviis tænker sig denne Institution; men en Art af samme har der dog paa den anden Side paa enkelte Steder været lige indtil vore Dage, og en over hele Landet gjeldende fuldkommen Næringsfrihed kan forst nylig siges nt være bleven indfort. Aanden i den engelske Common law, (en Samling af ældgamle Retsscedvaner og Retsmaximer, som ere uddragne af Edgars og Edvard Confessors Love), er for en uindskrænket Næ- ringsfrihed og for en direkte Beskyttelse af samme imod Mo- nopoler, hvilke fmel samme som det berømte magna Charta, (Cap. 30), og et senere Statut fra Kong Edvard den 3dies 38te Rcgjeringsaar betragte som ulovlige, og paa Grund heraf, som ogsaa fordi de stedse vedbleve at bestaae af Nærkngsdri- vende af forffjellig Art, gik Gilderne i England ingensinde over til at blive Foreninger med oekonomiske Formaal og erholdt som Folge heraf heller aldrig de til disses Opnaaelse sigtende For- mer, som Laugene i de andre Lande antoge *). Paa Grund af de nævnte Love kunde de senere, især under Elisabeths Regjerkng, hyppigt udstedte Monopoler heller ikke uden Uretfær- dighed gjores gjeldende for Domstolene, og da de desuagtet stedse i Tidens Lob tiltog, bevickede de herover for Parlamentet gjorte Besværinger ogsaa endeligen i Aaret 1623 det bekjendle Statut 21 Jacob den 1ste Cap. 3, som erklærede alle hid- til udstedte eller i Fremtiden udstedendes Monopoler eller Pa- tenter paa Eneret ti! Kjob, Salg, Forfæcdigelse af Jndustrk- gjenstande, Arbeide eller Brug af nogensomhelst Gjenstand for °) Jfr. det forste Afsnit.