Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

167 berettiget til at drive et Haandvoerk tillige selv eller ved Svende drive andre Haandværk, uden deri at aflægge Mesterprsve, for- saavidt som disses Forbindelse med hiint udkræves ril Frem- bringelse af noget heelt Fabrikat. I det Borgerbrev som med- deles en Haandvcrrksmester, skal nævnes det eller de Haandværk, hvoraf han agter at ernære sig. Attraaer ban siden at drive flere eller andre Haandvoerk, skal han, forinden de udoves af ham, anmelde saadcmt for Magistraten, som derom gjor Paa- tegning paa Borgerbr-v-t. (§. 40) Enhver Haandværksmester er berettiget til fra hvilket Sted han finder tjenligt at for- strive og selv at fortolde de Redskaber og Materialier, som han behover til sit Haandvoerks Drift, men maa ikke dermed drive Handel uden til Mestere af samme Haandværk. Ligeledes har han Ret til selv at udskibe og forsende de af ham forfærdigede Varer saavcl til uden- som til indenrigske Stoeder. (§. 49) Til- ladelse til at drive et vist Haandværk uden Hjelp af Svende og Drenge fan af Magistraten, efterat den i Forening med Foc- mændene derom har taget Beslutning, udfærdiges for saadanne Enker eller ugifte Fruentimmer, som tilvejebringe antageligt Be- viis for deres Duelighed i Haandvoerket, og enten ere over 40 Aar gamle, eller formedelst Svagelighed eller af anden særdeles Aarsag savne Adgang til paa anden lovlig Maade at ernære sig. (§• 50) I Kjobstoederne stal Enhver i Almindelighed være berettiget ril at ernære sig fom Svend hos en Me- ster i det eller de Haandværk, som paa Stedet intet Laug have, uden forud ved Svendestykke at have beviist sin Duelig- hed. Den, som underkaster sig Mester,rove i et Haandværk og deri bestaaer, er derved i ethvert Tilfælde fritagen for Sven- deprove. (§. 71) Ingen Mester maa uden Nødvendighed eller uden at saadant i Lcerecontrakten udtrykkelige« er betinget bruge Læredrengen til andre Sysler end dem, der vedkomme Haand>