Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

183 flæberne, for en stor Deel hidrører herfra. 2 det Hele taget have Slæderne i Preussen derimod hævet sig siden Næringsfri- hedens Indførelse, og Haandvoerksdriften i samme tiltaget *), ia Befolkningen i de simre Kjobstæder er rndogsaa i det Hele taget tiltagen i et storre Forhold end Befolkningen paa Lan- det **), hvilket ikke i de sidste 60 Aar har været Tilfældet i Danmark, uagtet de Begunstigelser Kjobstæderne sammesteds nyde. Det noer veer en de Forhold mellem Kjsbstad- og iland- befolkningen i Preussen er efter de stdst ved Udgangen af Aaret 1837, altsaa 26 Aar efter Næringsfrihedens Indførelse, optagne Tabeller som 258 til 1000, og i Danmark er det ester Folke- tcellingen i 1834 som 259 til 1000. Kun ved nogle en- kelte Haandvceck var ved 1837 Aacs Udgang et overveiende Antal bosatte paa Landet, saasom ved Hjulmagernes og Grovsmedenes, (hvilke det, ligesom Linnedvæverne, Tommer- mændene, Skrædderne og Skomagerne allerede for Laugsvoese- nets Ophævelse var tilladt at nedsætte sig paa Landet), samt ycd Snedkernes. Af Hjulmændene leve nemlig efter de 1837 optagne Tabeller f paa Landet. Ved Grovsmedenes Haandce- ring finder omtrent det samme Forhold Sted: der var nemlig 27,339 Mestere og 10,619 Medhjelpere paa Landet, og 5,249 Mestere og 6012 Medhjelpere i Slæderne. Af Snedkerne leve omtrent I paa Landet, nemlig 15,643 Mestere og 5231 Med- hjelpere paa Landet, og 15813 Mestere og 16,263 Medhjel- pere i Slæderne, og af Vodkerne 8086 paa Landet og 10,746 i Slæderne. Af Bagerne var der ved det nævnte Tidspunkt 11,193 Mestere og 1546 Medhjelpere paa Landet, og 12,-244 Mestere og 8906 Medhjelpere i Skæderne; og af Slagtere *) Jfx. til Exempel den som Bilag tilfoiede Tabel over de Næ ringsdrivenves Antal i Breslau i Aarene 1812 og 1822. **) Jfr. det npsnævnte Skrift S. 110—114.