Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

185 B) En anden Ulempe, som Man har paastaaet at Næ- ringsfriheden har medfort, er en overdrevent stærk Besæt- nittg af de forskjellige Haandteringer og Næringsgrene, og en deraf folgende Forarmelse. Inden vi gaae over til noiere at drøfte denne Paastand, maa det i al Korthed bemærkes, at alle Bestræbelser for ved directe Midler al indvirke paa flige Forhold bor ligge udenfor Negjeringens Virksomhed, fordi egen In- teresse her vil gjore Privatmanden langt mere skarpsynet end Ne- gjeringen kan være det, og et saadant „Vielregiererei" derfor blot kunde stifte Skade, men ikke Gavn. Regjeringen bør ikke tilstede en Foranstaltning, hedder del i det nærværende Tilfælde, hvorved en stor Deel Næringsgrene let kunne blive overbesatte. Men hvad skulle de da foretage sig, som ved Næringsfrihedens Ind- førelse ellers vilde gaaet over til disse Erhversarter? De skulle vælge andre Næringsgrene. Men have de, som ere bcskjeftigede med disse da ikke samme Ret til at beklage sig over at deres Næring bliver overfyldt? Sagen reducerer sig altsaa her akter til, at Man vil at Regjeringen skal begunstige nogle Enkelte paa de Andres Bekostning. At her desuden kun kan være Sporgsmaal om en temporair Overbescetning i Ovcrgangsperio- den, og ikke om nogen bestandigen vedvarende, er aabenbart. permanent Overbesætning kan nemlig ikke sinde Sted naar Forholdene ere overladte til deres frie Gang, idet nemlig Con- currencen vil nedsætte Fortjenesten, som en overbesat Nærings- green afgiver, saa meget, at de, som drive den, ikke længere Bagerne. Slagterne. i Preussen fom 11 til 3 som 17 til 4 - Brandenburg — 5 — 1 11—2 - Pommern —8—1 9—1 - Posen — 19—1 11 — 1 Jvfr. Hoffmanns S. 180 nævnte statistiske Bark, hvorfra de her anfsrte Talangivelser ere uddragne.