Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

191 faa det almindelig Opbud til Fædrelandets Forsvar, som i den samme Periode fandt Sted; thi de unge Menneffer, som efter Freden kom tilbage, vare i tusindviis under Krigen og ved Op- holdet i Frankrig og navnlig i Paris blevne vanke til et Lev- net, der gav dem Ulyst til at vende tilbage til Ploven eller tit at arbeide som Haandvcerkssvende, og det Mod til at forsoge sig i Verden, som Forholdene havde givet dem, bragte nu et hoift betydeligt Antal af samme til at benytte Erhvervsfriheden til at nedsætte sig som Næringsdrivende uden hverken at besidde den fornødne Duelighed eller Kapital. Og til dette kom tillige at Fabrikvoeseuets samtidige Udvikling lammede HaattdvcerkSdciftens, og det uheldige dengang endnu ikke reformerede indre og ydre Toldsystem hele det industrielle Livs Kraft. For at Aarsagen til den Ulempe, som Næringsfrihedens Indførelse viste i Over- gangsperioden, laae heri, taler ogsaa den Omstændighed, at Man aldrig i de preussiske Rhinprovindser, hvor Næringsfriheden sam- tidigen med den øvrige Lovgivnings Reform blev indfort omtrent et Decennium tidligere, har hort nogen Klage over skadelige Folger, samme ffulde have medført. Heller ikke kan den om« handlede Overbesottning ansees selv i Overgangsperioden at have været faa stor, som Man af det Anforle ffulde troe, ja mange preussiske Statsoekonomcr benægte endog aldeles, at den har fundet Sted. Statistisk at oplyse Sagen lader sig ikke tzjsre, deels fordi Man i Aarene 1810—1820, paa hvilke det her kommer an, ikke endnu optog Zndustritabellcr, deels fordi, som S. 186 bemærket, den blotte Forøgelse af de Næringsdri- vendes Antal ikke beviser nogen Overbesoetning. For Preussens næststørste Stad, Breslau, der bedre egner sig til at anføres som et bevisende Exempel end Berlin, eftersom denne deels som Hovedstad, deels af andre Aarsager har en gansse overor- dentligt stor Tilstrømning af forstørstedelen brodlose Mennesker,