Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

208 tkonalvelstanden gunstigere Tingenes Orden i denne Retning blive indfort i vort Fædreland, samt til Sporgsmaaket om hvor- ledes dette da hensigtsmerssigst kunde lade sig iværksætte, da komme vi til en Sag, der saa lidet kan ansees for ny, at den tvertimod er saa gammel som den vel kan være, i det vi lige fra Ræringstvangens Indførelse i Danmark stadigen træffe paa Spoer til Ugunst mod samme, og til at Sporgsmaaket om Laugsvcxsenets Afskaffelse eller Modifikation har været paa Bane. Allerede i Roeskilde Stadsret fra Aaret 1268 finder en mær- kelig Yttring af Ugunst mod Laugene *), og af Waldemar den 4des Privilegier for Odense, Art. 24, (jvfr. 8de Cap. i Kong Hans's Privilegier for samme By), sees det, at Man paa flere steder allerede i deres Uddannelsesperiode har sat dem un- der Dvrkghedens Tilsyn. Christopher af Baiern gav udtrykke- llgen i sin Stadsret for Kjobenhavn af 1443 Magistraten Til- ladelse tik at ophæve alle Gilder, som den ansaae for skadelige for det Almindelige **), og naar det i 6te Capitel af samme Konges Stadsret for Malmoe hedder: „Skall ingen Compani eller selskab vere i forneffnde vor Köbstad Malmöe *) Iteni forbywlhe wii stadhelige aff wor hcrria lønnings ni acht alle bnghere boendes i roskilde ther til at ey no- gen skal dyrffwes pa hinge met ondskap then, som wii öftwe btighere embit udi roskilde, thok ey mothstanden- «lis een wane, hwelken heller er kallendis en uwane, for hwelken engen, hwar kloogh, aff ny tilkommendis, ok hwar thro, ma oflRve forsagde embit ther sammestedt, uthen lian til foren h aftner gifliiit III. mark udi selandz niynt .... Framdelis tilkaste wii forskreffne uwane at were bortfordh ok afsagd meth konningx dom, aff alle ok hwar baghere nerverends ok kommendis, aldrig no- ghen tiidh were brughendis awofræmpt the wele flii kon- ningK ugynst ok forskreffne pHeht. **) Jvfr. S. 26 Note *).