Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe

År: 1840

Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 223

UDK: 338.6(489) Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 246 Forrige Næste
217 Det er ikke nødvendigt at have underkastet sig Svende- prøve for at kunne aflægge Mestcrprove; dog staaer det Enhver, der onsker det, frit for at aflægge en saadan Prove, i hvilket Tilfælde der da meddeles ham Beviis for at han har bestaaet samme. Som Betingelse for at optages i Laugene fordres kun Af- læggelse af Duelighedsluviis. Dette skeer ved Handelslaugene ved at underkaste sig den befalede Mesterexamen i dens nærvæ- rende Form. Ved Haandværkslaugene kan dette Beviis fores enten a) ved at underkaste sig en Prove for en Commission bestaaende af videnffabelkgen dannede Mænd og nogle Haand- vcerksmeftere, der ikke blot bor være theoretisk, saavel mundtlig som skriftlig ved Udarbeidelse af Tegninger, Ovcrflag o. a. dl., wen ogsaa praktisk; eller b) ved paa den hidtil brugelige Maade at gjore Mesterstykke *) eller c) ved at fremlægge overeensstemmende, fordeelagtige og autoriserede Vidnesbyrd om en uafbrudt Forbe- redelse ved i det mindste 7 Aars Tjeneste som Lærling og Svend. Ved enkelte Haandteringer for Ex. Tømmermandenes, Murer- neS, Gibsernes, Rebflagernes, Guldsmedenes kan Dueligheds- *) Der bør sørges for at Mesterstykket hverken er bekosteligt etter vanskeligt at afsætte, samt for at Vedkommende, naar Prøve- stykket antages, intet har at betale for Adgangen til Værkstedet, hvor det forfcerdiges, samt at ingen Partifthed finder Sted ved Bedømmelsen, i hvilken Henseende Forskrifterne i tz. 25—30 t den Norste Frdg. af 15de Juli 1839 kunne anbefales til Efter- ligning, især §. 29 og 30, hvori bestemmes, at Bedommel- sen stal stee as 5 sagkyndige Mænd, blandt hvilke der ikke maa være flere end to Mesiere i det Haanvvcrrk, hvori Proven af- lægges, og at Grundene hvorfor et Mesterstykke forkastes skulle indføres i en Protokol, som alene benyttes til de ved Bedom- melsen af Mefterprover forefaldende Forretninger, og af hvilken Udskrift paa Forlangende skal meddeles Vedkommende.