Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

220 Forholdet mellem Mesterne og de Lcerlinger, som tage Un- derviisning i Haandværket hos dem, bcdommes efter den derom affluttede (kontrakt og de almindelige Love. Naar en Dreng derimod sættes i formelig Lære hos en Mester, saaledes at han erholdcr Kost og Vanning sammesteds og til hans Opdragelses Fuldendelse undergives hans Optugtelse, da skal der opsættes tn Lærekontrakt, som afsluttes for Oldermanden eller Magistraten, og Staten ffal forebygge Uretfærdighed ved dennes Afslutning, for saaledes ogsaa fra denne Side at beflytte de Umyndige, og navnligen paasee at Lcerekontrakten ikke lyder paa længere Tid end 6 Aar. Mesterens Forhold til Lærlingen bor være det faderlige Forhold, (og ikke som for Diebllkket i Danmark Tyendeforhol- det), og Mesterne bor ikke længere have den dem ved Forordning 21de Marts 1800 tilstaaede Ret til at overdrage deres Revsel- sesret over Drengene til Svendene, ligesom det i intet Tilfælde bor være dem tilladt at bruge deres Lærlinger til Haandværket uvedkommende Arbeider. At besage Haandvcerksskolcr og andre lignende Uddannelsesanstalter, ffal enhver Mester være forpligtet at tillade sine Lærlinger. Ved Læreaarenes Ende proves Lær- lingen, og naar det besindes at Mesteren ikke har givet ham den tilbørlige Underviisning, straffes han med en Mulkt. Den, der har bestaaet sin Svendeprøve, erholder et Bevi'ks herfor; men SvendeproveS Afflæggelse er hverken Betingelse for at kunne gjore Mesterstykke, eller for Ret til at arbeide hos en Mester som Medhjelper *). *) Med Hensyn til DetaiUen af Bestemmelserne angaaende Forhol- det mellem Mester og Lærling kunne Bestemmelserne i den preus- siste Lovgivning, (Zeller Polizeywissenschaft 12te D. S. 185—189 og 372-381), og t andet Cap. 2det Afsnit af den wnrtembergste, og Capitel 4 af den norske Nccringslovgivning anbefales til Efter- ligning. Zvsr. 7de Afsnit, navnligen S. 156.