Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

222 Lærling, eller underkaster sig Svende- eller Mesterprove, eller tager Borgerffab, erholder et Exemplar *). Ved en saadan Organisation af Næringsforholdene vilde de Bestemmelser, fom nærmest foranledige de i det 6tc Afsnit om- handlede skadelige Folger af det bestaaende System, være hæ- vede, og en sig til Næringsfriheden betydeligen nærmende Tin- genes Orden være indfort, medens Man paa den anden Side vilde undgaae den Ulempe, som en uforberedt Indførelse af en fuldstændig Næringsfrihed multgen kunde medfore. Det sidste Skridt i den omhandlede Retning vilde det da blive den næste Generation til Deel at gjoce; og naar dette var fleet, og Duelkghedsprover og Laugsvæsenet bortfaldet, og en fuld- kommen Næringsfrihed traadt i Stedet for samme, da vilde det være Tid at tænke paa Indførelsen af de S. 85, 152, 170, og flere Steder omtalte frie Haandværksforeninger. Af hvilken uberegnelig Vigtighed det er, at de omhandlede Forhold sættes paa den hensigtmoessigfke Fod, fremlyser især naar Man erindrer at efter den sidste Folketællings Udvisende af hvert 1000 Mennesker i Danmark 183 sinde deres Underhold ved industrielt Arbeide. Her handles saaledes om en Sag, som umiddelbart angaaer henved en Femtedeel af Nationens vigtigste Forhold, og middelbart berører det hele Folks Interesser Frederik den 6te loste for et halvt Aarhundrede siden det Menneskerettighederne haanende Stavnsbaand og de paa Larrd- boeforholdene hvilende Baand, og skjondt Nationen i Tidernes *) Mange af de for den i Aaret 1794 nedsatte, oftere omtalte. Com- mission indkaldte Haandværkssvende beklagede sig udtrykkelige« over at de vare uvidende om vor Næringslovgivnings Bestem- melser, og der er ingen Tvivl om, at til Er. Bestemmelsen i Frdg. 21de Marts 1800 §. 6, om at Man ikke for at blive Me- ster behover at tjene som Dreng og Svend, kun er lidet bekjendt i Publikum.