Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe

År: 1840

Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 223

UDK: 338.6(489) Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 246 Forrige Næste
38 October 1796, med hvilken denne Commission sener- indgik, gjorde den Kongen, hvis denne „endnu ikke maatte finde det raadeligt at ophæve Laugene og give Haandværksklassen fuld Arbeids- og Næringsfrihed," en Deel Forflag sigtende til: at Haandværksstanden i Almindelighed kunde gives den Hæder den fortjener; at Folk af Indsigt og Formue kunde opmuntres til at indtrcrde i samme; at Mestere og Svende kunde sættes i rigtigt Forhold til hinanden, baade i Henseende til Rettigheder og Pligter; at Svendene kunde erholde mere Udsigt til at ar- beide for ssg selv, og derved mere Opmuntring til Duelighed og Sparsommelighed; at fremmede Laugsvedtægters Indflydelse kunde modarbejdes * *), og endeligen at god Orden kunde vedli« gcholdes og Uordener forekommes, eller, hvis de desuagtet ind- traf, blive ansete med passende Straffe. Paa denne Commis- sionens Forestilling faldt der, under 18de Juli 1798 (Canc. Skr. 24 s. M.), en kongelig Resolution, fom i det Væsenlige approberede de af Commissionen gjorte Forflag, og paa denne Resolution grundedes den bekjendte i det Hele taget endnu gjel- at give Betænkning og Forflag til de Forholdsregler, som efter Omstændighederne kunne ansees beqvemme til at rette Mangler i Laugsindretningerne. Dette forudsætter altsaa at Laugene vedblive, og, dette forudsat, har Commissionen alene at hen- vende sin Opmærksomhed til de Mangler, som under de af den anstillede Undersøgelser ere sporede, og at foreslaae Midler til at afhjelpe dem, forsaavidt det under Laugsforfatning er muligt." *) Som Erempel paa hvilke urimelige tydfle Laugsvedteegter, der uden at have Lovhjemmel havde gjort sig gjeldende, kan anfø- res, at ved flere Laug den Svend, som forlod en Mesters Værk- sted, ikke maatte antages i en anden Mesters Tjeneste, men var pligtig at forlade Staden et vift Tidsrum, inden han maatte antages paany; og at de ledige Svende vare pligtige til at tage Tjeneste hos Mesterne efter Omgang, og saaledes ikke havde Lov til at tage Arbeide, hvor de vilde og kunde.