Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning
Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe
År: 1840
Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn
Sted: Kiøbenhavn
Sider: 223
UDK: 338.6(489) Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
October 1796, med hvilken denne Commission sener- indgik,
gjorde den Kongen, hvis denne „endnu ikke maatte finde det
raadeligt at ophæve Laugene og give Haandværksklassen fuld
Arbeids- og Næringsfrihed," en Deel Forflag sigtende til: at
Haandværksstanden i Almindelighed kunde gives den Hæder den
fortjener; at Folk af Indsigt og Formue kunde opmuntres til
at indtrcrde i samme; at Mestere og Svende kunde sættes i
rigtigt Forhold til hinanden, baade i Henseende til Rettigheder
og Pligter; at Svendene kunde erholde mere Udsigt til at ar-
beide for ssg selv, og derved mere Opmuntring til Duelighed og
Sparsommelighed; at fremmede Laugsvedtægters Indflydelse
kunde modarbejdes * *), og endeligen at god Orden kunde vedli«
gcholdes og Uordener forekommes, eller, hvis de desuagtet ind-
traf, blive ansete med passende Straffe. Paa denne Commis-
sionens Forestilling faldt der, under 18de Juli 1798 (Canc.
Skr. 24 s. M.), en kongelig Resolution, fom i det Væsenlige
approberede de af Commissionen gjorte Forflag, og paa denne
Resolution grundedes den bekjendte i det Hele taget endnu gjel-
at give Betænkning og Forflag til de Forholdsregler, som efter
Omstændighederne kunne ansees beqvemme til at rette Mangler
i Laugsindretningerne. Dette forudsætter altsaa at Laugene
vedblive, og, dette forudsat, har Commissionen alene at hen-
vende sin Opmærksomhed til de Mangler, som under de af den
anstillede Undersøgelser ere sporede, og at foreslaae Midler til
at afhjelpe dem, forsaavidt det under Laugsforfatning er muligt."
*) Som Erempel paa hvilke urimelige tydfle Laugsvedteegter, der
uden at have Lovhjemmel havde gjort sig gjeldende, kan anfø-
res, at ved flere Laug den Svend, som forlod en Mesters Værk-
sted, ikke maatte antages i en anden Mesters Tjeneste, men var
pligtig at forlade Staden et vift Tidsrum, inden han maatte
antages paany; og at de ledige Svende vare pligtige til at tage
Tjeneste hos Mesterne efter Omgang, og saaledes ikke havde
Lov til at tage Arbeide, hvor de vilde og kunde.