Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

39 dende Frdg. af 2Lde Marts 1800, der saaledes maa ansees som et Værk af den nysomtalte Commission, hvori atter Aarsagen maa soges til at Forordningen kun blev gjeldende med Hensyn til Kjobenhavn og kun for Haandværkslaugene, men ikke udenfor Kjobenhavn og med Hensyn til Handelslaugene, idet det nem- lig var i Anledning af kjobenhavnffe Haandværkslaug at Com- missionen var bleven nedsat. Ved denne Forordning, hvis notere Bestemmelser nærmere ville blive omtalte i det næste Af- snit, blev der foretaget tvende Hovedforandringer med Laugs- vcesenet. Den forste bestod i, at Forpligtelsen til at have tjent visse Aac som Dreng og Svend hos en Laugsmester inden Man kunde optages i Lauget blev hævet, saa at enhver strap efter at have ladet sig kndffrive som Dreng kunde gjore Svendestykke, og oieblikkelig efterat han saaledes var bleven Svend gjore Mester- stykke, uden Hensyn til paa hvad Maade han havde erhvervet sig den til Svende- og Mesterstykkets Forfærdigelse fornodne Fær- dighed og Kundskab, en Bestemmelse, som fornemmelig blev given for at gjore den mere dannede og formuende Deel af Nationen tilboieligere til at sætte deres Born til Haandværkstanden. — Den anden Hovedforandring var bevirket ved de mangfoldige for Commissionen af Svendene anbragte Klager over, at de fleste iblandt dem, og især de som vare gifte, ikke af deres Dag- lon vare istand til at oplægge saa meget, at de kunde udrede Omkostningerne ved at blive Mestere, og saaledes, selv om de besad den største Dulighed, ikke havde anden Udsigt end den, deres hele Levetid at arbeide som Andres Tjenere og at forege Me- strenes Vellevnet med hvad der fortjentes ved deres Arbeide. For nu at raade Bod paa det Uretfærdige heri, og at sætte Svendene istand til efter nogle Aars Tjeneste at kunne nyde hele Fordelen af deres egne Hænders Arbeide, blev det i det 2de Eapitel af Frdg. 21de Marts 1800 bestemt, at det skulde staae