Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

40 enhver, der havde arbeidet 4 Aar som Svend enten her eller paa fremmede Steder, frit for at nedsætte sig fom Frimester i sit Haandvoerk og saaledes drive samme med egne Hænder, og med sin Kones, sine Borns og Haandlangeres Hjelp, uden an- den Forpligtelse end at tage Borgerbrev, for hvilket han kun skulde betale det Halve af hvad en Laugsmesters Vorgerbrev ko- stede; og naar en saadan Frimester havde arbeidet i to Aar, ffülde det være ham tilladt at antage en Dreng til Medhjelp og Oplærelse. Ved denne Forandring var der da saaledes gjort et mæg- tkgt, ja naar Man tager Hensyn til at Alt ved meget i Livet indgribende Reformer neppe bor gjores paa een Gang, maaskee stort snok, Skridt fremad, og naar Man var vedbleven grad- vris at skride fremad paa den begyndte Vci, da vilde vort Fo- deland nu have været i Besiddelse af en fuldkommen Nærings- frihed. Men ikke længe efter indtraadte der en for Nærings- friheden meget ugunstig Periode, som vedvarede lige indtil Can- cellket erholdt dets nuværende Chef, og i dette Tidsrum gik Man ikke blot ikke fremad, men ogsaa mærkeligen tilbage *). — Be- stemmelsen i Reskriptet af 10de April 1761 om at nye Laug ikke maae oprettes blev fortolket som kun gjeldende med Hensyn til Laug paa Næringer, paa hvilke der ikke tidligere har fun- det Laug Sted, og en Deel nye Laug paa Haandteringer, paa hvilke der findes Laug i Kjobenhavn, bleve oprettede i Kjob- stæderne **). Nye Laugsartikler bleve consirmerede uden, *) I Begyndelsen af 1804 overtog Statsminister Kaas Præsidiet i Cancelliet, (hvilket han beholdt indtil sin Dod i Aaret 1827), og Christian Colbjornsen forlod til samme Tid dette Collegium paa Grund af sin Udnævnelse til Justitiarius i Hoiesteret. **) At det daeeerende General Toldkammer og Commerce Coll, derimod var Næringsfriheden gunstig, sees af dets Skrivelse af