Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe

År: 1840

Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 223

UDK: 338.6(489) Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 246 Forrige Næste
41 som Reskr. 10de April 1761 foreskriver, at være saaledes ind- rettede, at enhver uden noget Bryderi eller Omkostning kunde blive optaget i samme alene imod at betale en Kjendelse af 4 til 6 Mark eller lidt mere. Loftet i samme Reskript om at Mo- nopoler og privilegia exclusiva ikke for Fremtiden skulle blive udstedte blev ikke overholdt. Jstedetfor ar raadc Bod paa den Tilfældighed, at Frdg. 21de Marts 1800 ikke var bleven gjeldende wed Hensyn ti! Handelslaugene, fik den lovbestemte Drenge- og Svendetid, som fandt Sted ved samme, en ny Stadfæstelse ved Frdg. 23de April 1817, kun med en Nedsættelse i Aarenes Antal. Ved Isenkrcemmerlauget, hvor de lovbefalede Svende- og Drengeaar vare afflaffede ved L. Artikl. 5te Juni 1807, indførtes de paany ved Pl. 23de April 1817. Den faa hoist velgiorende Indretning med Ftimesternc gav Man et Banesaar, ved, (uagtet det var Svendenes Klager over at Forpligtelsen til at gjore Mesterstykke gjorde dem til Andres Tjenere for deres hele Levetid, der, som S. 39 anført, havde foranlediget Bestemmelserne i Frdg. Lide Marts 1800 om til- ladelsen til at nedsætte sig som Frimester), ved en Frdg. af 23de Octbr. 1822 at befale, at den der vil nedsætte sig som Fri- mester skal gjore et Prøvestykke, der ordentligviis stal være det samme fom det for Laugsmcsterne befalede, hvorved det da næsten er blevet ligesaa store Byrder underkastet at blive Frimester som at 21de Juli 1818 angaaende at Handelslaug ikke bor tilstaaes oprettede i Smaakjobstcederne. Det hedder sammesteds, „at Man ingenlunde kan ansee det nyttigt for Handelen at der indfores Laug i de smaae Kiobftæder, hvorved det gjores van- fleligt for formuende og dygtige Mænd at nedsætte sig paa denne Nceringsgreen. Collegiet troer tvertimod at den störst mulige Frihed vil være det nyttigste til Handelens Udvidelse, som og det Fordeelagtigste for Beboerne af Kjobsteederne og Omegnen."