Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

47 staaes andre end Folk af Bondestanden, medens det omvendt staaer Bondesønnen frit for at blive Kjobstadhaandværker. De paa Landet boende Haandværkere maa ikke arbeide for Kjobstadbeboerne; men det er dem dog i Reglen tilladt paa Mac- kederne at falholde deres Arbeide, ligesom Landmanden ogsaa er berettiget til i Kjobstcederne at afsætte Produkterne af sin Huusflid, saasom linnede og uldne Vare, Reb, Kurve, Træ- varer og deslige. Straffen for uberettiget Ncecingsbrug paa Landet er en Mulkt fra 5—30 Rbdlr. J£)e i Christian den 2dens og Christian den 3dies Lovgiv- ninger indeholdte, men som tidligere bemærket, dengang neppe strengt overholdte Forbud mod al Handel paa Landet, ere gjcn- tagne saavel i Danske Lovs 3—13—24, jfr. 3—8—1, som i en Deel senere Anordniger *), og Handel maa som Folge heraf kun drives i Kjobstoederne, hvorved dog maa bemærkes, at Handelsrettighedernes Væsen kun bestaaer i at falholde Vare, som man med Hensyn til saadan Afsættelse har forskaffer sig, saa at, blandt Andet, Falholdelfe af egne Arbeider ikke kan ansees som Handel. Foruden Haandværks- Fabrik- og Kunstflid og Handel, maa ogsaa Brændeviinsbroenderke, Vertshuushold og Gjestgiverie, samt Reisendes Befordring kun udoves i Kjobstæderne, og Ind- begrebet af de under disse sire Hovedklasser horende Nærings- grene, udgjor den saakaldte Kjobstednæring eller borgerlige Næ- ring, og Enhver, der vil drive en under en af disse Hovedklas- *) Bed Pl. 25 Juli 1815 er Opkjob i Landmandcns eget Hjem af hans Produkter blevet tilladt med Indskærpelse af For- budet mod udenfor Torvene at opkjobe tc Barer, som af Landmanden eller for dennes Regning fores til Torvs.