Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe

År: 1840

Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 223

UDK: 338.6(489) Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 246 Forrige Næste
59 Tilfælde, naar Betalingen til Oldermanden for Afbenyttelsen af hans Værksted, hvis Prsvestykket er forfcerdiget sammesteds, fra- regnes, maa belobe sig til mere end 18 Rbdlr. Ved Handels- laugene cre Optagelsesomkostningerne meget storrc, ligesom de, efter Forlydende, ogsaa ved de fleste Laug de facto stedse belobe sig til mere end foreflrevet er. At have vandret er ikke fornødent for at blive Mester *). Enhver, der ved at opfylde de nævnte Betingelser er ble- ven Laugsmester, har Ret til at holde Svende og Drenge og til at udloere de Førstnævnte, uden at vcere indskrænket med Hensyn til Tallet **). Naar en Dreng antages og indskrives i Lære, *) Allerede i Frdg. 23de Dcbr. 1681 §. 6 hedder det: „Naar nogen sit Haandvcerk i Kongens Riger og Lande saaledes har lært, at han sit Mesterstykke som foreflrevet ftaaer kan giore, maa han uformeent blive Mester, endfljondt han ikke har reist paa Haand- værket." Zkke desto mindre fastsatte enkelte senere Laugsartikler det som en Betingelse for at antages font Mester, at Svenden fluide have reift og arbeitet udenlands; men alle flige Bestem- melser og Vedtægter bleve udtrykkeligere hævede ved Pl. 11te Au- gust 1794, som fastsætter at enhver Svend, af hvad Profession han end maa være, stal herefter agtes for god og duelig naar han forftaaer hvad han bor, uden Hensyn til om han har arbei- det paa fremmede Steder eller ikke. Jfr. ogsaa Frdg. 21de Martz 1800 §. 6. **) En Undtagelse herfra finder Sted med Hensyn til Interessen- terne i Urtekræmmerlauget, hvilke ikke til samme Tid maa holde mere end een Lærling, med mindre denne er indtraadt i det sid- ste Aar af den befalede Læretid af 5 Aar, i hvilket Tilfælde, der kan antages en ny. Reflpt. 20de August 1834. For Dieblikket er der i Ksodenhavn 252 Jnterressenter og 208 Drenge. En lignende Bestemmelse findes i Garvernes Laugsartikler h. 1. For Dieblikket er der 24 Mesterc og 23 Lærlinge. Med Hensyn til Muur- og Tommermesterlauget i Kjobenhavn er der ved Pl. 26de Mai 1812 §. 6 givet den Bestemmelse, at enhver Mester er pligtig at antage og oplære 1 Dreng naar han holder indtil 10