Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

62 samme Straf undergiven som de kongelige Forordninger men- tionere om Fuskere, hvorover Politimesteren bor holde og de Klagende efter Sagens Beskaffenhed assistere", ikke længere kan gjores gjeldende i Praxis, har Man Prcrjudikat. Som Fuskere ansees tildeels ogsaa de fremmede Arbeidere, som have lært Pro- fessionen paa Steder, hvor der ikke finder Laugsvoesen Sted, eller hvor der ikke er Laug paa det paagjeldende Haandværk *). Forholdet mellem Mesterne og Svendene er som mellem Huusbond og Tyende, kun at Mesterne ingen Revselsesret have. Alt med Hensyn til Lonnen, Opsigelsestiden og alle andre Be- stemmelser, der imellem dem kunde finde Sted, bestemmes ved fri (Zontrakt. Enhver ledig Svend har Lov til at soge Tje- neste hos hvilken Mester han vil, og Mesterne kunne ligeledes paa deres Side antage hvilke ledige Svende, de ville, og Me- stere og Svende paa hvad Maade, de selv ville, soge hinanden og forenes om Tjeneste og Arbeide. Laugsmestere, som maatte indgaae en Forening om ikke at ville tage en eller anden Svend i deres Tjeneste, straffes med en Mulkt af 50 Rbd S., og For- eningen er ugyldig. Skulde Svendene aftale ikke at ville ar- beide hos denne eller hiin Mester, da forbryde de derved de.res Tilladelse til at have Herberg, og Ophavsmcendenc dommes til Forbedringshuusarbeide i eet til lo Aar. Forlade flere eller alle Svende efter Overlæg en Mesters Værksted og Arbeide, da straffes de med en Mulkt af 1 Rbdlr. for hver forsomt Ar- beidsdag, og Hovedmanden straffes med Fængsel paa Vand og Brod i fire Dage. Vedtage et heelt Laugs Svende at forlade Arbeidet, maa de ikke mere have Herberg, og Ophavsmanden dommes til to Aars Arbeide i Rasphuset. Soge de at forlede andre Laugssvende til at folge deres Exempel straffes de med *) Efter Kjøbenhavns Ildebrand 1795 fik flige Svende Tilladelse til at arbeide her, for at Byen hurtigere kunde blive opbygget.