Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

70 Jndgaaelse imidlertid bl evne afslaaede, fordi Erfaringen, (efter hvad Conferenlsraad Drstcd yttrer i sin Haandbog. 3 Bd. S. 314), har viist, at de have flere skadelige end gavnlige Folger. Jovrigt maa det bemærkes at det for en stor Deel er no- gct Lokalt og paa de særdeles Normer, som paa ethvert Sted efter dets Tarv ere blevne vedtagne, Veroende, hvilke Erhvervs- kilder der henhøre til borgerlig Næring, og hvilke Grcendserne ere for de forskjellige borgerlige Næringsbrug, og det kan fol- gelig ingenlunde antages som Regel, nt det, der i store Stoeder henhorer til de borgerlige Næringsveie, heller ikke i mindre Slæ- der kan drives uden Borgcrffab eller Bevilling, og uden deraf ftt svare Næringsffat. 3) De Næringer, hvis Drift ikke er afhængig nogen Betingelse, eller de saakalde frie Næringer. Saadanne ere til Ex. at drive Uldkartefabriker og Knipiingsmanufacturer, Klubværternes Næring, Krohold for Laugene, Macketenteri for Fabriker, at have Born i Kost og Information, at udlcie Værel- ser og holde fluttet Bord, at anvise Huusvcrrelser rilleie, at er- nære fig Ved Spinderi og Linnedsyning, at holde Rulle, at have Brændeudsalg, at ernære sig som Dagleier eller for Betaling al sauge og hugge Brænde o. s. fr. Naar en saadan Næring imidlertid bliver nogenlunde betydelig, er Magistraten berettiget til at fordre at der skal tages Borgcrffab paa samme. Med Hensyn til den oftere omtalte Borgerskabs-Erhver- vclse maa bemærkes, at ingen kan paa ecngang være Borger i flere Kjobstoeder, Cancl. Skr. 26de Nvbr. 1816; at den Borger, der flytter til en anden Kiobstad, maa vinde nnt Borgerskab i denne, (Iur. Tidskr. 17de Bd. S. 126); samt at ordentligviis ingen Borger i samme Kjobstad maa drive mere end een Ræ- ring, og heller i'kke nogen anden end den han ved at tage Borgerskab for Magistraten har angivet, Rffpt. 14de April 1820.