Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
Jordbunden
kaldes ved passende Behandling med fortyndede Syrer —■ kender man ogsaa en
Del Enzymer, hvis Virkninger viser sig i kemiske Processer af anden Art og
ofte i dybere gaaende Sønderdelinger. Hertil hører fx. de iltende Enzymer,
som sikkert findes i Eddikesyrebakterierne og i de saakaldte Nitrifikationsbak-
terier, der i Muldjorden udfører Ammoniakens Iltning til Nitriter og Nitrater, og
de reducerende Enzymer, der sikkert findes i Denitrifikationsbakterierne,
som omvendt reducerer Nitrater og Nitriter til frit Kvælstof og Ammoniak. “
Hertil hører ligeledes Enzymer, der indeholdes bl. a. i Organismer, som
fremkalder Mælkesyregæringer, Smørsyregæringer m. fl., der i Naturen spiller
en stor Rolle ved de organiske Stoffers Omdannelse.
Bakterierne og Svampene i Jordbunden opstaar af Sporer, Kim eller
ved Deling af allerede tilstedeværende Væsener af samme Art, og de
vokser og formerer sig samtidig, med at de ved Enzymernes Indvirkning
omformer de Stoffer, som de er omgivet af eller har optaget i deres Le-
geme. Ofte er det saaledes, at en Gruppe Bakterier, der fx. af et Kul-
hydrat frembringer et Stof, fx. en Syre som Mælkesyre, ikke kan trives
naar det frembragte Stof tiltager udover en vis ringe Mængde, saa at
Bakteriernes Virksomhed maa ophøre paa Grund af det ved Virksom-
heden frembragte Stof, hvis ikke enten Syren bindes af en tilstede-
værende Base (fx. Kalk) eller andre Mikroorganismer træder hjælpende
til og omformer den dannede Syre til et for de oprindelige Bakterier
ikke skadeligt Stof, hvorved Processen kan fortsættes. I Naturen gaar
det ofte som i en velledet Fabrik, det ene Hold Arbejdere afløser det
andet ved Stoffets Bearbejdning, saa at Processen kan fuldføres til Ende-
maalet uden Afbrydelse. Processen begyndes af den ene Gruppe Mikro-
organismer eller Enzymer, fortsættes af den næste for maaske at sluttes
af en tredie eller fjerde Gruppe.
Som Eksempel kan man anføre Stivelses Omdannelse gennem for-
skellige Mellemstadier til Kulsyre og Vand. Enzymerne „Diastase", der
findes i spirende Frø, omdanner Stivelsen til gæringsdygtige Sukker-
arter, disse omdannes ved Gærsvampes Virksomhed til Alkohol og Kul-
syre, Alkohol kan omdannes af Eddikesyrebakterierne under Iltning til
Eddikesyre, og de samme eller andre Mikroorganismer kan omdanne
Eddikesyre til Kulsyre og Vand, altsaa til de samme Stoffer, hvoraf den
grønne Plante i sin Tid ved Sollysets Indvirkning dannede Stivelse gen-
nem forskellige Mellemtrin. Som et andet Eksempel kan nævnes Kvæl-
stoffets Vandring i Naturen. En grøn Plante, fx. Rug, optager fra Luften
Kulsyre, fra Jordbunden Vand og Nitrater og danner deraf Æggehvide-
stof. Bringes den døde Plante ned i Jorden, omdanner Forraadnelses-
bakterierne Æggehvidestofferne til Kulsyre, Vand og Ammoniak. Dette
sidste Stof iltes af andre Bakterier ved Ilt fra Luften til Salpetersyre,
der som Nitrat atter gennem Rødderne i vandig Opløsning kan optages