Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mikroorganismernes Indflydelse
83
deltager ikke i den stedfindende kemiske Proces, og man har derfor
sammenlignet Enzymvirksomheden med Magnetismen. Et Stykke Staal
kan være i Besiddelse af magnetisk Kraft og udføre magnetisk Virk-
somhed, uden at det kemiske Stof (Jernet) i Staalet forandres. Et Enzym
udfører enzymatiske Virkninger (fx. Alkoholgæring i Maltoseopløsning),
tilsyneladende uden at de kemiske Stoffer i Enzymet forandres.
Deres nærmere kemiske Bygning kendes iøvrigt ikke. De bestaar af Kulstof,
Ilt, Brint og Kvælstof og hører vistnok alle, saavidt man hidtil kender dem, til
Gruppen Kolloider47). Enzymerne er væsentlig at opfatte som Katalysatorer,
der bringer den for vedkommende Stoffer og for vedkommende Enzym karakte-
ristiske Proces i Gang og holder den vedlige uden selv at indgaa i Slutnings-
produktet48).
Lignende Katalysatorer af ren uorganisk Art kendes i ret stort Antal baade
i fast og flydende Form fra den almindelige kemiske Praksis. Som Eksempler
kan anføres:
Ilt og Brint kan bringes til at forbinde sig til Vand ved Hjælp af Platinsvamp.
Ammoniak og Ilt til Salpetersyre og Vand — — —
Alkohol og Ilt til Eddikesyre og Vand — — —
Svovlsyrling, Ilt og Vand til Svovlsyre med opvarmet Teglsten eller plati-
neret Asbest.
Alkohol og organiske Syrer til Ætherarter med lidt Saltsyre.
Nogen nærmere begrundet Anskuelse om Katalysatorernes egentlige Virke-
maade udover de stedfindende Reaktioner haves dog ikke. De fremmer Reak-
tionshastigheden, men af hvilken Grund vides ikke. Hvad Mikroorganismerne i
Jordbunden angaar, er Spørgsmaalet om deres Indhold eller Frembringelse af
Enzymer endnu kun i ringe Grad undersøgt, men at i alt Fald alle de sted-
findende Sønderdelingsprocesser foregaar ved Enzymers Paavirkning, er der trods
de manglende Undersøgelser næppe nogen Tvivl om. Fra anden Side er det med
Rette fremhævet:
„Enzymernes Betydning i Naturen er overordentlig stor, idet de maa be-
tragtes som de levende Cellers Redskaber, til Bearbejdelse af de Cellen tilførte
Stoffer, og man kan derfor med temmelig stor Sikkerhed sige, at Enzymerne op-
træder overalt, hvor der er Liv, og de optræder saasnart og fordi vedkom-
mende levende Organisme eller Celle har Brug for deres Virksomhed"40).
Væsentlig henholdende os til samme Kilde som den, hvorfra ovenstaaende
Udtalelse om Enzymernes Betydning hidrører, kan anføres følgende Eksempler
paa nogle af de vigtigste Enzymer:
A. Hydrolyserende Enzymer*).
1) Kulhydrat- og glykosidspaltende Enzymer.
2) Fedtspaltende Enzymer.
3) ProteTnstof spaltende Enzymer (proteolytiske E.).
8. Andre Enzymer. Medens alle ovennævnte Enzymer virker „paa en og
samme simple Maade, nemlig ved hydrolytisk at sønderdele sammensatte Stoffer
til mindre sammensatte Forbindelser — Processer, der sædvanlig ogsaa kan frem-
*) Hydrolyse er en Spaltning af et Stof i to eller flere Stoffer under Op-
tagelse af Vand.
6*