Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

82 Jordbunden Undersøgelsesmetode, der ganske vist ikke er et Universalmiddel til at løse alle Spørgsmaal, men dog allerede ved J. Liebig’s og hans Skoles Arbejder havde vist sin overordentlig store Betydning ved at klare de allervæsentligste Spørgsmaal angaaende Plantens Ernæring, Kunstgød- nings Anvendelse og meget mere, blev i Løbet af de sidste Decennier skudt til Side til Fordel for den ny Videnskabs Agrikulturbakte- riologi. Nu viste det sig ogsaa, at Mikroorganismerne paa forskellig Maade var virksomme ved en stor Del af de kemiske Omdannelser, der fore- gaar i Jordbunden, og de ny Forskninger kastede Lys over adskilligt, særlig Forraadnelse og Salpeterdannelse, hvis Virkninger man ganske vist havde kendt længe, men hvis egentlige Aarsag man ikke var klar paa. Man saa nu, at naar disse Processer foregik i Naturen, fandtes der altid i de Stoffer, der omsatte sig, visse bestemte levende Mikroorganis- mer — Svampe og Bakterier — og naar man udelukkede disse Orga- nismer, saa at de ikke kunde faa Adgang til Stoffet, eller dræbte dem ved Opvarmning, Afkøling, Udtørring eller Gift, fandt den paagældende Proces ikke Sted. Saadanne Processer — hvoraf adskillige fra gammel Tid er kaldt Gæringer, et Navn, som nu blev brugt om alle — blev altsaa frembragt af en Gæringsvækker, et Ferment, som i mange Til- fælde viste sig at være en levende Organisme. Den Art Gæringer blev kaldt ægte G., i Modsætning til de uægte Gæringer, som blev frem- kaldt af et uorganiseret Ferment, et saakaldet Enzym. Som Eksempel paa det sidste kan anføres Stivelses Omdannelse til Dextrin og Maltose ved Hjælp af Diastase, et Stof (el. flere Stoffer), der med Vand kan udtrækkes af spirende Frø. En ægte Gæring var derimod fx. Maltosens Omdannelse til Vinaand og Kulsyre med Alkoholgærsvampe, altsaa levende Væsener. Man var tilbøjelig til at lægge særdeles stor Vægt paa den omtalte Forskel mellem ægte og uægte Gæringer og ansaa de første for en biologisk Proces, de andre maatte derimod indrømmes at være kemiske Processer. Imidlertid viste det sig, at ogsaa de ægte Gæringer var kemiske Processer, foraarsaget af Stoffer, der dannedes under Mikroorganismernes Livsvirksomhed. Disse Fermenter kunde ud- trækkes eller udpresses af Mikroorganismerne og kunde behandles som almindelige Kemikalier, opløses i Vand, fældes med Vinaand m. m. De er ligesom de tidligere nævnte uorganiserede Fermenter i Stand til at foranledige de for dem karakteristiske Gæringsprocesser ganske uden Organismernes Tilstedeværelse og hører altsaa ogsaa til Enzy- merne. Enzymerne er altsaa Stoffer, der paa en særegen Maade er i Stand til at bringe de Stoffer, de kommer i Berøring med, til at om- dannes paa en bestemt Maade. Selve Enzymets kemiske Bestanddele