Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
Mikroorganismernes Indflydelse 81 Tid (fx. Humusaflejringer i Tørvemoser, i Kullag m. m.). Endelig anses det ikke udelukket, at visse af Mikroorganismerne under deres Livs- virksomhed alene af uorganiske Stoffer kan opbygge ny Mængder af organisk Stof, en Virksomhed, der dog i Hovedsagen er forbeholdt de grønne Planter, som gennem Sollyset faar meddelt Energi nok til at udføre det ved Dannelsen af organisk Stof forbundne Arbejde. De tre forskellige Virksomheder er: 1) Den fuldstændige Nedbrydning af de organiske Stoffer — med Tilhjælp af Luftens Ilt — til Kulsyre, Kulbrinter, Vand, Ammoniak eller frit Kvælstof. 2) Den delvise Omdannelse af de organiske Stoffer til Humusstoffer, medens samtidig noget organisk Stof forbrændes. 3) Nydannelse af organiske Stoffer helt af uorganiske eller tildels af uorganiske Stoffer. De er i Naturen aldrig helt adskilt fra hinanden, men foregaar sam- tidig ved forskellige Organismers Virksomhed. Det er dog ofte saaledes, at fortrinsvis den ene eller den anden af disse Virksomheder har Over- vægten paa det givne Sted under de tilstedeværende Omstændigheder. De nævnte Omdannelser foregaar altsaa ved levende Organis- mers Hjælp i Overgrunden. Hovedbetingelserne for alt Liv er pas- sende Varmeforhold, passende Fugtighedsforhold og pas- sende Luftforhold, og dette gælder ogsaa for Bakterier og Svampe. Selvom netop disse Organismer som Sporer kan taale Yderligheder i Retning af Varme endog over Kogepunktet, Afkøling til Kuldegrader nær ved det absolute Nulpunkt eller Luftmangel af en eller anden Art langt mere end noget andet levende Væsen, saa kræver de dog for at vokse og formere sig visse ikke for yderliggaaende Varmegrader, fx. mellem 5°—50°, og i dette Varmespillerum er der atter en bestemt Temperatur, fx. 37°, der giver det Optimum, ved hvilket de trives bedst. Det samme gælder for Fugtigheds- og Luftforholdene, men her er Mikroorganismernes Fordringer meget forskellige for de forskellige Grupper af Organismer. Man vil vide, at den nyere Naturvidenskab netop ved Studiet af Mikroorganismernes Forhold i Spørgsmaal, hvor det drejer sig enten om Sygdomme hos levende Væsener eller vigtige tekniske Fremgangs- maaders rette Forløb (fx. Ølbrygning) har vundet overordentlig stor Indflydelse ved enten helt at forhindre Sygdommens Opstaaen eller for- mindske dens Indgreb eller lede den tekniske Proces efter Ønske. Da det viste sig, at der i Jordbunden fandtes et stort Studiefelt, hvad Mi- kroorganismernes Forekomst angaar, kastede et stort Antal Undersøgere sig med Begejstring over disse Opgaver. Den mineralogisk-kemiske ni. 6