Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Mikroorganismernes Indflydelse 89 (Orla Jensen) og Carboxydomonas (O. J.) kan disse Luftarter iltes, som ovenfor vist. c) Iltning af organiske Forbindelser: Blandt de mange forskellige Reaktioner indenfor denne Gruppe kan anføres Eddikegæringen ved Arter af Bakterieslægten Acetimonas (O.J.) CH3CH2OH + O2 = CHsCOOH + H2O. Æthylalkohol Eddikesyre Bakterierne, der ved Snareddikefabrikationen er særlig virksomme, kan nøjes med Alkohol alene som organisk Næring, andre Eddikesyre- bakterier (fx. de, der gør Vinen sur), kræver andre organiske Stoffer ved Siden af Alkohol. Nogle Former behøver ikke fri Ilt, men kan be- nytte Salpeter, hvorved Kvælstofoxyderne reduceres til Ammoniak. 111. Iltning’ af Kvælstofforbindelser. Omdannelsen af de organiske Stoffers Kvælstof til Ammoniak og derefter til Salpeter i Jordbunden er en overordentlig vigtig Proces og vil blive nærmere omtalt i det følgende. Ammoniak kan let iltes til Sal- petersyre ved W. Ostwald’s Fremgangsmaade med Luftens Ilt02). I Jord- bunden foregaar Iltningen i to Sæt, og der maa være Baser (Kalk) til Stede for at mætte den opstaaede Syre. a) Nitritation: (NH^aCOs 4- 3O2 = 2HNO2 + CO2 + 3H2O. Iltningen udføres ved Hjælp af Nitrosomonas (Nitroso- eller Nitrit- bakterier). b) Nitration: Ca(NO2)2 4- O2 = Ca(NO3)2. Iltningen udføres ved Hjælp af Nitromonas (Nitrobacter) (Nitro- eller Nitratbakterier). Allerede fra Oldtiden vidste man, at der paa visse Steder kunde „udblomstre“ Salpeter af Jordbunden, og senere hen lærte man kunstig at fremkalde Salpeterdannelse. Men hvad der egentlig herved foregik i Jordbunden, var man ikke klar paa. Saaledes skriver i 1842 J. G. Forch- hammer om Salpeterdannelsen63): „Salpeter findes især i varme Lande i Muldjorden og i porøse Stenmasser, som indeholder en stærk Base, saasom Kali eller Kalk. Ogsaa kunstigen danner man Salpeter ved at udsætte qvælstofholdende Substanser, blandede med Baser for Luftens Paavirkning. Det synes, som der under disse Omstændigheder først