Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
Mikroorganismernes Indflydelse 91 De samme Former kan dog under andre Omstændigheder udføre den fuldstændige Iltning af Kvælstoffet til Salpetersyre, medens den op- staaede Myresyre iltes til Kulsyre og Vand. IV. Iltning1 af Svovlforbindelser. a) Iltning af Svovlbrinte til Vand og Svovl: H2S + O = HsO + S. b) Iltning af Svovl til Svovlsyre: S 4- 30 + HaO = H2SO4. De mest udbredte Svovlbakterier er Arter af Beggiotoa. Om disse interessante Former, der ligesom Salpeterbakterierne forarbejder rent uorganisk Stof, skriver E. Warming'0'*)-. „De forekommer i Mængde næsten overalt, hvor Plante- eller Dyrerester raadner i Vand under Svovlbrinte- udvikling; saaledes fx. Beggiatoa alba, der er meget hyppig som hvidt Overtræk paa raadnende Alger og Dyr. Svovlbakterierne ilter Svovl- brinten og ophober Svovl i Form af Smaakugler, der bestaar af amorft, blødt Svovl, og i den levende Celle aldrig gaar over i den krystallinske Tilstand. De ilter dernæst dette Svovl til Svovlsyre, der straks neutra- liseres af de optagne kulsure Salte og udskilles i Form af svovlsure Salte. Hovedsagelig bliver CaCO.3 forvandlet til CaSOi. Uden Svovl standser Ernæringsprocessen og Bevægelsen, og Døden indtræffer tidligere eller senere. Svovlbakterierne kan leve og formere sig meget yppigt i en Vædske, der kun indeholder Spor af organiske Stoffer, hvoraf andre bladgrøntløse Organismer ikke kan leve. I Svovlkilder og paa „død Bund“ i Saltvand danner Beggiatoaer hyppigt hvide, omfangsrige Mas- ser; de Spor af organiske Stoffer, som Svovlvandet indeholder, er til- strækkeligt for dem“. I ferrokarbonatholdigt Kildevand lever forskellige Arter „Grenhaar" navnlig Leptothrix ochracea. Disse „Jernbakterier“ uddrager Ferrokarbo- natet af Vandet og aflejrer det i deres Legeme som Ferrihydroxyd og synes saaledes ligesom Svovlbakterierne og Salpeterbakterierne at vinde Energi ved en rent uorganisk Proces. Okkerlag og Sømalm skyldes sik- kert i mange Tilfælde til en vis Grad Jernbakterierne deres Oprindelse, selv om Ferrokarbonat i vandig Opløsning (kulsyreh.) ogsaa let iltes uden Bakteriernes Mellemkomst. Jernbakterier og Svovlbakterier er sikkert ligesom Salpeterbakterier nogle af de ældste Former af levende Væsener her paa Jorden. Andre Former af Svovlbakterier og vistnok ogsaa af Jernbakterier benytter ikke fri Ilt, men bunden Ilt og kan ved at afilte muligvis i