Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
HsB8flKHnHSKB8HSsEEffi8naBSBaan 94 Jordbunden Ilt — altsaa Ilten i et andet Stof — benyttes til Iltning*), er der desuden kendt et stort Antal saakaldte Spaltningsgæringer, som i alt Fald for en stor Del af Processernes Vedkommende kan opfattes som Bakterievirksomheder**), hvorved den i selve det organiske Stof værende Ilt optræder som Iltningsmiddel, saa at der af- spaltes en stærkere iltet Forbindelse — Eddikesyre, Myresyre, Kulsyre o. lign. — end det oprindelige Stof. Samtidig med Iltningsproduktet maa der selvfølgelig afspaltes eller tilbageblive et Reduktionsprodukt, fx. Brint, Methan eller en kulstofrigere og iltfattigere Forbindelse end Ud- gangsproduktet. Saaledes kan fx. Myresyre omdannes til Kulsyre og Brint: HCOOH = CO2 + H2. Eddikesyre til Kulsyre og Methan: CHbCOOH = COa 4- CHi. Ofte er de foregaaede Reaktioner dog meget komplicerede og de op- staaede Produkter kan ved de samme eller andre Mikroorganismers Virksomhed omsætte sig til andre Produkter. Af Sukker kan der ved Gæring dannes fx. Mælkesyre: CöHiaOe = 2C3H6O3. Druesukker Mælkesyre Af Mælkesyre kan ved forskellige Bakteriers Virksomhed dels dan- nes Ravsyre, Eddikesyre og Brint: 2CbH6O3 = QlHöCU + C2H4O2 + Hs. Mælkesyre Ravsyre Eddikesyre men der kan ogsaa dannes Ravsyre, Myresyre og Methan: 2C3H6()3 = QHeCU + CH2O2 + CHi Mælkesyre Ravsyre Myresyre Methan eller Propionsyre, Eddikesyre, Kulsyre og Vand: 3C3H6O3 = 2C3H6O2 + CaHiOs + CO2 4- H2O Mælkesyre Propionsyre Eddikesyre eller Smørsyre, Kulsyre og Brint: *) Man kender ganske lignende Bakterievirksomheder, hvorved Salte af Klorsyre, Arsensyre, Ferricyanbrinte m. m. kan reduceres og altsaa tjene som Energikilde for paagældende Bakterier. Fosfater kan sandsynligvis ogsaa ved bakteriel Virksomhed lide en Defosforation, hvorved den i Naturen paa sumpede Steder forekommende Fos for brinte opstaar. Den kan dog ogsaa tænkes dannet paa anden Maade ved Forraadnelsen af fosforholdige Protein- stoffer. **) Eller Virkningerne af Gærsvampe.