Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
Mikroorganismernes Indflydelse 95 ZCsHeOs = CiHsOa 2CO2 -j- 2H2. Mælkesyre Smørsyre Disse Processer kan i Naturen foregaa dels samtidig dels umiddel- bart efter hinanden, saa at de kemiske Forhold bliver meget indviklede. Hertil kommer yderligere, at de ved Gæringen dannede Produkter in statu nascendi kan indvirke paa det oprindelige eller paa et eller flere af de dannede Stoffer eller paa helt andre mere tilfældig tilstedeværende Stoffer, saaledes for Brintens Vedkommende paa Kvælstof, hvorved der opstaar Ammoniak eller maaske Aminer eller Aminosyrer, der atter af Mikroorganismerne kan omdannes paa anden Vis. Der synes saaledes af disse Stoffer i selve Mikroorgsnismernes Legemer at kunne opstaa Proteinstoffer. Omvendt kan der, som tidligere berørt, af Proteinstoffer ved lignende Reaktioner, der gaar i modsat Retning, opstaa Amider, Amidosyrer, Aminosyrer eller Aminer, der ved Hydrolyse omdannes til Ammoniumforbindelser. En i Gødning meget almindelig foregaaende Hydrolyse, der foraarsages af „Urobakterier“, er den ammoniakal- ske Gæring, hvorved Urinstof omsættes til Ammoniumkarbonat: CO NH2 , NHi KTTT ~H 2HaO -- COS kjtj NH2 NH4 Karbamid Ammonium- (Urinstof) karbonat Ammoniumforbindelserne i Jordbunden omdannes, som tidligere om- talt, let af forskellige Bakteriearter til Nitrater, der atter kan komme baade det højere og lavere Planteliv tilgode. Betingelserne herfor er dog som anført en passende Temperatur, en ikke for stor Fugtigheds- grad, rigelig Adgang af Luft samt Baser — i Alm. Calciumkarbonat — der kan binde den opstaaede Salpetersyre. Er disse Betingelser ikke til en vis Grad til Stede, kan Salpeterbakterierne ikke trives. Mangler der saaledes Kalk i Jordbunden og udelukkes Luften (Ilten) fx. ved for tæt Lejring af de organiske Affaldsmasser paa Jordoverfladen, træder Svam- pene i Forgrunden, medens de i luftfyldt god Muldjord er mere til- bagetrængt, saaledes at Bakterierne, som nævnt, i saadan Jordbund har Overvægten. Naar vi nærmere vil undersøge Svampenes ejendommelige Indfly- delse paa Omdannelsen af de organiske Stoffer i Jordbunden, maa vi derfor vende os bort fra den af Agerbrugsredskaberne og Regnormene bearbejdede og forarbejdede Muldjord og vende os til Jordbunden andre Steder i Naturen.