Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mikroorganismernes Indflydelse
95
ZCsHeOs = CiHsOa 2CO2 -j- 2H2.
Mælkesyre Smørsyre
Disse Processer kan i Naturen foregaa dels samtidig dels umiddel-
bart efter hinanden, saa at de kemiske Forhold bliver meget indviklede.
Hertil kommer yderligere, at de ved Gæringen dannede Produkter in
statu nascendi kan indvirke paa det oprindelige eller paa et eller flere
af de dannede Stoffer eller paa helt andre mere tilfældig tilstedeværende
Stoffer, saaledes for Brintens Vedkommende paa Kvælstof, hvorved der
opstaar Ammoniak eller maaske Aminer eller Aminosyrer, der atter af
Mikroorganismerne kan omdannes paa anden Vis. Der synes saaledes
af disse Stoffer i selve Mikroorgsnismernes Legemer at kunne opstaa
Proteinstoffer. Omvendt kan der, som tidligere berørt, af Proteinstoffer
ved lignende Reaktioner, der gaar i modsat Retning, opstaa Amider,
Amidosyrer, Aminosyrer eller Aminer, der ved Hydrolyse omdannes
til Ammoniumforbindelser. En i Gødning meget almindelig foregaaende
Hydrolyse, der foraarsages af „Urobakterier“, er den ammoniakal-
ske Gæring, hvorved Urinstof omsættes til Ammoniumkarbonat:
CO
NH2 , NHi
KTTT ~H 2HaO -- COS kjtj
NH2 NH4
Karbamid
Ammonium-
(Urinstof)
karbonat
Ammoniumforbindelserne i Jordbunden omdannes, som tidligere om-
talt, let af forskellige Bakteriearter til Nitrater, der atter kan komme
baade det højere og lavere Planteliv tilgode. Betingelserne herfor er
dog som anført en passende Temperatur, en ikke for stor Fugtigheds-
grad, rigelig Adgang af Luft samt Baser — i Alm. Calciumkarbonat —
der kan binde den opstaaede Salpetersyre. Er disse Betingelser ikke til
en vis Grad til Stede, kan Salpeterbakterierne ikke trives. Mangler der
saaledes Kalk i Jordbunden og udelukkes Luften (Ilten) fx. ved for tæt
Lejring af de organiske Affaldsmasser paa Jordoverfladen, træder Svam-
pene i Forgrunden, medens de i luftfyldt god Muldjord er mere til-
bagetrængt, saaledes at Bakterierne, som nævnt, i saadan Jordbund har
Overvægten.
Naar vi nærmere vil undersøge Svampenes ejendommelige Indfly-
delse paa Omdannelsen af de organiske Stoffer i Jordbunden, maa vi
derfor vende os bort fra den af Agerbrugsredskaberne og Regnormene
bearbejdede og forarbejdede Muldjord og vende os til Jordbunden andre
Steder i Naturen.