Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

96 Jordbunden Mordannelse. I Skove og paa Heder dannes der ved Planteaffal- dets tætte Sammenlejring under Svampenes Indflydelse en tørv- agtig Masse — Mor — der har en fra den tidligere beskrevne jord- blandede Muld meget forskellig Karakter. Undersøgelserne af Moren skyldes ligesom for Skovmuldens Vedkommende i første Række den danske Forsker P. E. Muller. I Skovjordbunden er Mordannelserne mest karakteristisk udviklet under Bøgebevoksninger, men kan ogsaa fore- komme under Eg og Gran. I de tidligere omtalte „Studier over Skov- jord “ bliver, efter at Muldens Dannelsesmaade og den for Mulden ka- rakteristiske Bundvegetation er omtalt, Morens Dannelse beskrevet paa følgende Maade: Bøgemor. „Denne Humusform . . . adskiller sig i sin typiske Form iøjnefaldende fra Bøgemulden ved sin Vegetation. De mest karakteristiske Planter for Bøgemoren er Bølget Bunke Aira flexuosa og Skovstjerne Trientalis europaea. I nogenlunde sluttede Bøgeskove, hvor Jordbunden er dækket af denne Humusform, er disse to Planter omtrent lige hyppige, og Bunken optræder kun i spredte Smaatuer, men stilles Skoven mere lyst, saa udbreder den sig stærkt paa Skovstjernens Bekostning. Mellem disse Planter findes i den ikke fuldt aabnede Skov en rig Mosvegetation . . Muller viser dernæst, hvorledes der i mere lyststillede Bevoksninger foruden de nævnte Planter kan indfinde sig et helt ejendommeligt Plantesamfund, Skovstjerne, Majblomst, Koføde, Tor- mentil, Blaabær m. m.), som er blevet benævnt Skovstjerne-Vege- tationen i Modsætning til Skovmærke-Vegetationen paa Muld- jorden i Skove. Om Jordbundens Udseende lyder Beskrivelsen: „I den nogenlunde sluttede Bøgeskov med Morlag er Bunden kun sparsomt dækket af den omtalte Vegetation (d. v. s. ,,Skovstjerne-V.“); den synes fattig bevokset, og Ris og Smaapinde, hist og her nogle Bladrester, danner Overfladen mellem Mosset og de sparsomme og uanselige pha- nerogame Planter. Men hvad der er endnu mere iøjnefaldende, er, at der paa Morbunden mangler det løse Bladdække, som overalt dækker Mulden. Jordbunden er fast og giver ikke mere efter for Foden end et tykt Filttæppe over et fast Underlag. Dens Overflade er saa tæt, at Regnvandet selv paa løse Sandjorde kan danne Pytter, naar Moren har draget sit Filt over Jorden, men er dette Dække efter længere Tids fugtigt Vejrlig først gennemblødt, saa kan det være vanddrukket som en Svamp, medens den umiddelbart derunder forekommende Jord er tør . ’ . Allerede med det blotte Øje og ved Anvendelsen af Loupen viser det sig, naar man sønderdeler det sejge filtagtige Mortæppe, at Bøge- skovens Affald af Blade, Knopskæl, Blomster og Frugtskaale tilligemed et uendelig forgrenet Væv af for største Delen fine Rødder*) udgør dette :) Disse Rødder viste sig ved nærmere Undersøgelse at være Bøgerødder.