Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

 —— ■HB Marskdannelse 99 lige Henseender at betragte som organogene Dannelser, selv om Stoffet, hvoraf de er sammensat, i Hovedsagen bestaar af uorganiske Bestand- dele — Sand og Slik — der er flyttet hen paa Lejestedet ved Bølge- slagets, Tidevandets og Strømmens Virkninger, altsaa ved rent uorga- niske Kræfter. Marskdannelser findes særlig langs Sønderjyllands og Holstens Kyster og videre vestover til Holland, men lignende Aflejringer er dannet eller er under Dannelse i de store Laguner langs Jyllands Vestkyst (Ringkøbingfjord, Nissumfjord), paa forskellige Steder langs Limfjordens Bredder, og i mindre Maalestok langs mange af Danmarks øvrige Fjordkyster, fx. i Odense Fjord og i Kallebodstrand. Marsk i sin typiske Form er knyttet til en Kyst; for ret at forstaa det ejen- dommelige ved Marsken maa vi derfor kalde frem for Erindringen de forskellige Omgangsformer som Hav og Land benytter, naar de mødes. Ved et saadant Møde bliver Kysten til. Den er Resultatet snart af en vild aldrig standsende Kamp for Tilværelsen, snart af et fredeligt Samarbejde mellem Kræfterne, der hersker over Havet og de fra Landjorden udgaaende Virksomheder af uorganisk og organisk Art. De vigtigste Kystformer i Danmark er følgende: 1) Klippekyster. | Højt Land, dybt Vand og Brænding lige ind under 2) Klintkyster. ) Kysten. Ingen eller kun under rolige Forhold synlig Havstokdannelse, da det ved Havets Nedbryden dannede løse Materiale skyller bort. Bortfjernelse af det løse Materiale er en Betingelse for, at Kysten kan blive ved at staa som levende Klint. En død Klint med Havstok foran bliver snart til en Skraaning. Ex.: Kysten langs Bornholms Granitterræn, Møens Klint, Stevns Klint, en Del af Gilbjerg (Klint V. f. Gilleleje), Bovbjerg. 3) Vindaabne lave Kyster med dybt Vand nær Kysten. Brænding op ad Kysten. Stor Rullestensproduktion, hvis Materialet tillader en saadan. Ud- prægede Havstokke og Strandvolde. Ex.: Store Strækninger af Nordsjællands Kyst fra Nakkehoved til Spodsbjerg (en Del er dog Klintkyst), Djurslands Kyst fra Karleby Klint til Mejlgaard, noget af Kysten N. f. Bovbjerg o. m. a. Std. 4) Vindaabne lave Kyster med Fladvand (ofte Revler) udenfor. Bræn- dingen fordelt over et bredt Bælte over Fladvandet ind mod Kysten. Stærk Sand- produktion. Sandflugt og Klitdannelse udgaaende fra Kysten ind over Land. Ex.: Den største Del af den jyske Vestkyst fra Blaavandshuk til Bovbjerg og store Strækninger N. f. Limfjorden, Bornholms Kyst omkring Dueodde. 5) Mod Brænding beskyttede Kyster. Skal der ved saadanne Kyster i større Grad opstaa Marskdannelse, maa Kysten ikke alene være beskyttet mod Bølgeslagets Virkning, men Kysten maa tillige være fladvandet, helst saaledes at den til Tider lægges tør over større Strækninger og til andre Tider over- skylles. Vandet, der overskyller de fladvandede Strækninger, maa indeholde op- stemmede Stoffer. Marskdannelse foregaar paa lidt forskellig Vis paa de forskellige Steder, men som fælles Hovedtræk kan fremhæves følgende Trin i Ud- viklingen :