Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

100 Jordbunden 1) Fremskaffelse af den uorganiske Del af Materialet til Marskdan- nelsen (Sand og „Slik“) og Transporten af delte Materiale til Lejestedet ved Strømninger og Tidevand. 2) Fastbinding og Omdannelse af det aflejrede Materiale ved Dyrs og Planters Virksomhed paa Lejestedet. I nogle af sine typiske Former optræder Marskdannelsen langs Søn- derjyllands Kyster. Antydninger om, hvorledes Dannelserne er opstaaet, kan ganske vist findes hos flere af de gamle Forfattere som hos Erik Pontoppidan m. fl.; men J. G. Forchhammer, hvis Fødested laa tæt opad Marsken, var dog den første, som gav en nærmere paa videnskabelige Undersøgelser støttet Beskrivelse af Forholdene. Senere hen er Spørgs- maalet blevet behandlet fra forskellige Synspunkter af flere Forskere og i den nyeste Tid (1890 —1904) har E. Warming gennem en Række af Afhandlinger dels ved egne dels ved forskellige Medarbejderes Arbejder klaret alle væsentlige Punkter vedrørende de første Trin af Marskdan- nelsen. I sit senest (1906) udkomne monumentale Værk „Dansk Plantevækst (I, Strandvegetationen) har nævnte Forfatter sammen- fattet alle tidligere Undersøgelser og sine egne selvstændige Arbejder over Marskdannelsen i sin Helhed 57). Fra nævnte Forfatters Arbejde i 1890 kan hidsættes følgende Be- skrivelse af Forholdene ved Vestkysten i Almindelighed: „Den vesterjyske Bonde skelner mellem 4 Bælter af Land, hvis Natur og Tilblivelse er ham vel bekendt: Geest, Marsk, Forland og Vader. Geesten er det gamle Land med sit Rullestenssand og sine Rullestene; det skylder Istiden sin Oprindelse, og det skraaner jævnt eller med Bakker mod Vest; Lyngheder og Sandmarksvegetation er dets Særkende. Marsken er det i de sidste Aartusinder dannede nye og sær- lig det af Mennesket inddæmmede Land; dets Jordbund er „Klæg“, d. e.: fint Ler, der i fugtigt Vejr er fedtet og klæbrigt, uigennemtrænge- ligt for Vand, saa at der paa Vejen ved Færdselen opstaar et Lerælte, men som i tørt Vejr kan blive saa haardt og fast, at det revner, og Klumper af det vanskeligt slaas itu; Vegetationen er Græsmark, tildels fremkaldt ved Kunst. Forlandet er det udenfor Digerne liggende, men af Vegetation dækkede Land, Forløber for den inddæmmede Marsk; dog hører man ogsaa Navnet „Marsk“ og „Marskeng“ anvendt for saadant Land, vistnok især naar den ikke inddæmmede Strækning er meget bred. Bunden er Klæg, og Vegetationen er helt og holdent upaavirket af Kulturen. Udenfor Forlandet kommer endelig Vaderne, d. e.: de Strækninger af Havbunden, der lægges tørt i Ebbetiden, og paa hvilke de første Repræsentanter for Landplanter indfinder sig. Betingelserne for Marskdannelsen er navnlig to: det stærke Tide-