Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Marskdannelse 101 vande og Flodvandets Rigdom paa uorganiske Smaadele. To Gange i Døgnet er det Flod og to Gange Ebbe; Flodvandet er uklart, graaligt og smudsigt, fordi det er fyldt med utallige, yderst fine mineralske Dele (Ler, Glimmerblade, mer eller mindre fint Sand o. a.), vel ogsaa enkelte organiske Bestanddele; under Højvande er Vandet i Ro, og da synker de medførte Masser, „Slikkentilbunds; Døgn efter Døgn og Aar efter Aar højnes Havbunden ved denne „Tilslikning“, og er det end i de allerfleste Tilfælde en yderst ringe Tilvækst, f. Eks. 1 Fod i et Aarhun- drede, der finder Sted, saa er der dog ogsaa Eksempler paa en langt stærkere Tilvækst, endog f. Eks. 8" ved en enkelt Isflod (7de—8de Januar 1839), og ved særlige Forholdsregler har man enkelte Steder naaet 6 Fod i 1 Aar. Før eller senere kommer der et Tidspunkt, da Bunden tørlægges under Ebben, og der findes nutildags i milevide Strækninger et Bælte paa indtil 4 Mils Bredde, som tørlægges under Ebben; dette er „Va- derne". Marsken er altsaa i sin Helhed en Række af marine Dannelser af forskellig Karakter, saaledes at den ene af disse Dannelser gaar over i den anden, efterhaanden som Udviklingen skrider frem, og Havbunden højnes ved de stedfindende Aflejringer af uorganisk og organisk Stof. Gaar vi ude fra Havet ind mod Land træffes først: 1) Bændel tange ns Region eller Havgræs form at i on en (E. War- ming). Strækningen er her bevokset fortrinsvis med Bændeltang Zostera marina, andre Steder ogsaa med Ruppia el. Havgræsarter. Disse Stræk- ninger er enten helt overdækket af Vand selv ved Ebbetid eller er i hvert Fald kun af og til ved laveste Lavvande halvvejs ovenfor Vand- spejlet. Havgræsregionen danner et Bælte eller en Bræmme uden om Landgrunden, men kan ogsaa overdække øformige landløse Grunde og derved give Anledning til Dannelsen af Marskøer. Tangvæksterne dan- ner paa den flade Havbund en tæt Urskov, hvor der hersker Ro og Stilhed. De mange uorganiske Smaadele, som Tidevandet medfører fra Dybet udenfor Landgrunden, faar under Flodtiden Lejlighed til „at sætte sig“ i Tangskovens rolige Vand og danner et Dyndlag, der blan- des sammen med de henfaldende Levninger af Plantevæksten og med Ekskrementerne og de døde Rester af den rige Dyreverden af Orme, Smaakrebs, Fisk osv. som bebor Tangregionen. Bundlaget, der herved opstaar i Tangregionen, bestaar derfor af Mudder, der i det allerøverste knap centimetertykke Lag i Reglen er iltet og har brun Farve, men lidt længere nede er sortfarvet tildels af Svovljern, idet de forraadnende or- ganiske Stoffer paa tidligere omtalt Maade (S. 93) reducerer Havvandets Sulfater til Sulfider. Den mørke Farve, som er karakteristisk for Mud-