Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

102 Jordbunden deret, skyldes dog ogsaa for en Del selve de forraadnende organiske Stoffer, der er blevet omdannet til sortfarvede Humusforbindelser. De i saadant marint Mudder værende Humusstoffer synes i forskellige Hen- seender at adskille sig fra de tidligere omtalte Humusarter, der opstaar paa Landjorden, men nærmere Undersøgelser om deres kemiske Be- skaffenhed synes dog ganske at mangle. Foruden i Marskegnene har Bændeltang-Regionen med Mudderdannelse stor Udbredelse i mange af vore mere lukkede Farvande som Limfjorden, de nordlige Kyster af Øresund, i Isefjords-Komplekset, i Odensefjord og mange fl. Std. 2) Vaderne. Indenfor Bændeltang-Regionen forekommer i Marsk- egnene meget store ganske flade Strækninger*) Vaderne, der ligger tørt ved Ebbe, men er oversvømmet ved Flodtid. Netop Vadernes store Udstrækning udgør det karakteristiske Træk for Marskegnene, hvorved de adskiller sig fra andre Kyster med roligt Vand, fx. Øresundskysten. Her har Strækningen, der svarer til Vaderne, mange Steder kun nogle faa Alens Bredde og Marskdannelsen er umærkelig, medens der andre Steder, hvor Kysten er meget fladvandet, saa at den ringe Forskel mellem Høj- og Lavvande kan gøre sig gældende, findes en ganske vist ikke meget udstrakt, men dog kendelig Marskdannelse fx. i Nivaa Bugt, ved Svaneklapperne paa Saltholms Sydkyst, i Kallebodstrand baade paa Amagersiden ved Koklapperne og paa Sjællandssiden ved Avedøre- Holme. Noget mere udstrakte vadelignende Strækninger med med- følgende Marskdannelse findes i Odensefjord: ved Lumby-Kvissel, Has- seløre-Kvissel, Seden-Kvissel m. fl. Std. Langs Laalands Kyster sker ogsaa nogen Marskdannelse paa flere Steder, men paa intet af de nævnte Lokaliteter kan dog Marskdannelsen sammenlignes i Udstræk- ning og Mægtighed med disse Dannelser langs Sønderjyllands Vestkyst, da Vaderne her som nævnt har en meget stor Udstrækning og der til- lige er stor Forskel i Vandhøjde mellem Ebbe og Flod samtidig med at Havvandet indeholder en Mængde opstemmede Stoffer. De ret udstrakte Landdannelser i de store vestjyske Laguner er ikke egentlige Marsk- dannelser, men skylder de af Ferskvandsstrømmene medførte Jordpar- tikler deres Oprindelse og er altsaa at betragte som Deltadannelser dog med en meget marsklignende Karakter, da det væsentlig er de samme Dyr og Planter, der er virksomme i Lagunerne (fx. Ringkøbing- fjord) som ved Vaderne paa Vestkysten. Om disse Vaders forskellige Karakter meddeler E. Warming (1904) bl. a. følgende: „Der er to Slags Vader: Sandvader og Slikvader, henholdsvis dan- nede af Sand og Slik, der af Strømmene fordeles efter deres forskellige *) Ved Manø er Vaderne over 30 Km. brede.