Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Marskdannelse 103 Vægtfylde hver paa sit Sted, nemlig Slikken, d. e. de finere og lettere Dele, dér, hvor der er mest Ro i Vandet, Sandet paa de mindre rolige Steder. Et Eksempel herpaa ses bl. a. ved Sønderho. Denne lille By ligger som bekendt paa Sydenden af Fanø, ved en ringe mod Sydost vendt Indbugtning af Landet. Den sydligste Ende af Bugten naaer ned til den allersydligste Ende af hele Fanø; her fører Strømmen vesterfra Sand ind over Vadehavet, og Flyvesandet kommer for vestlige og nordvestlige Fig. 10. Kaart over den nordligste Ende af Fanø og det tilstødende Vand. (Efter E. Warming.) Vinde strygende hen over Vesterstrand.en og bøjer ved Sydenden om og føres ogsaa ud i Havet lige Øst for Sydspidsen. Vi faar da her en typisk Sandvade. Men jo længere man fra denne gaar mod Nordøst, desto roligere bliver Forholdene, desto flere fine Dele af Ler, Glimmer, organiske Rester o. a. kan der bundfældes, og ved Sønderho selv, ved den nordligste Ende af Bugten, er der en typisk Dyndvade, en „Slik- vade”. Forskellen mellem Yderleddene er yderst paafaldende; Sandvaden har en fast Bund, paa hvilken man med Lethed gaar og kører; Slik- vadens Bund er et blødt Dynd, i hvilket man synker ned ikke blot over Anklerne, men ofte helt op til Knæerne. Mellem de to Yderled findes naturligvis jævne Overgange. Den samme Modsætning mellem Sand- og Slikvader findes ved. Nordenden af Fanø. Her ligger mod Vest en stor Sande, der paa