Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

104 Jordbunden Generalstabens Kort kaldes Søren Jessens Sande (hvilket Navn dog efter Søkortene rettelig tilkommer nogle Grunde langt vesterude i Havet), der i Nordøst gaar over i en Sandvade. Fortsætter man fra denne mod Øst og Sydøst og naaer om paa Østsiden af Øen, vil man, navnlig i Bugten ved Nordby, finde en meget typisk Slikvade“. Ved Dannelse af Sandvaderne spiller forskellige Dyreformer en stor Rolle og giver derved disse Sandstrækninger en noget forskellig Fig. 11. En Del af en Sandvade set lige ovenfra med Sandormeskud, der tildels blev dannet, medens Fotografiet optoges, og Sandormetragte. Tillige ses Bølgeslagslinjer. (Efter E. Warming.) Karakter. Nogle Sandvader er fortrinsvis beboede af Sandormen Areni- cola marina og har derfor faaet Navn Arenicola-Vader(C. Wesenberg- Lund) og andre Strækninger fortrinsvis af Krebsdyret Corophinm gros- sipes og kaldes derfor Corophium-Vader. Sandormen, der i utalte Millioner bebor Sandorme-Vaderne, danner sig et U-formet Rør i Hav- bunden. I Almindelighed sidder den gemt i Røret med Mundaabningen vendt mod Rørets ene Ende, Gataabningen mod den anden. Den lever af de smaa Organismer, der findes i Sandet, og er derfor nødt til at sluge store Masser Sand, saa at der ved Mundenden af Røret opstaar en tragt- eller tallerkenformet Hulning i Vadens Overflade. Sandet, der passerer gennem Ormens Indre, blandes med og indhylles i Slim fra Tarmvæggene og aflægges ved Gatenden af Røret som karakteristisk