Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
Marskdannelse 109 mellem to Hovedformer, nemlig Harril-Enge, hvor Grundvandet staar højest og som i overvejende Grad er bevokset med Harrilgræs Jungus Gerardi, og Ruggræs-Enge, hvor Grundvandet staar lavest. De er dækket med Ruggræs eller Eng-Byg Hordeum secalinum. De to Yder- former Harril-Engen og Ruggræs-Engen er dog, som Mentz viser, for- bundet med alle tænkelige og ganske jævne Overgange. Om disse Enge i Marsken ved Ribe skriver A. Mentz (Hedeselskabets Tids- skrift Dec. 1906) følgende: „Med Hensyn til den økonomiske Betydning af disse Enge regnes Harril- Engene i Almindelighed for langt de bedste, skønt Harril er en Plante, hvis økonomiske Værdi er meget omstridt; Enge, hvori andre „fede Græsser“, saa- som Kryb-Hvene er rigelig indblandet, vurderes dog højest. Derimod er de egentlige Ruggræs-Enge sikkert mindre værdifulde, idet Rug- græs er et ret stift og næppe særlig næringsrigt Græs; kun hvor „bløde Græs- ser", saasom Rajgræs, den i Ruggræs-Engen forekommende Form af Kryb- Hvene, Hvidkløver o. a. har faaet nogen Magt, bliver Ruggræs-Engen mere værdifuld. Hovedmassen af disse Enge benyttes for Tiden til Slet og Afgræsning og i Hundreder af Aar har denne Benyttelse været den overvejende. Erstatning fol- de vundne Afgrøder er aldrig tilført. Da Engene, og især de højest liggende, Ruggræs-Engene, imidlertid ikke har givet saa stort et Udbytte som ønsket, er man, som allerede tidligere nævnt, i stor Udtrækning gaaet over til en Befugtning af dem, saaledes i Darum, Vilslev, Hillerup, N. Fårup og visse Dele af Ribe Enge. Ved Inddigning med lave Diger („Sommerdiger“) og Vanding med Aavand er det lykkedes at frembringe en større Produktion, der ikke alene betinges af en kraftigere Vækst af de oprindelige Planter paa Engene, men ogsaa af en Invasion og fyldigere Udvikling af de værdifulde Planter: Rajgræs og Hvidkløver. “ Overgrundens Indflydelse paa Undergrunden. Som vist i det foregaaende kan der dels ved Dyrs og Planters Virk- somhed, dels ved rent uorganiske Kræfters Indgriben opstaa et øvre Jord- lag: en Overgrund. Den bestaar dels af mer eller mindre omdannet Materiale fra Undergrunden dels af andet Steds fra tilkommende Stof. I de to vigtigste Overgrundsformer Muld og Mor var Mulden, som vist, væsentlig at betragte som en Dannelse frembragt ved en inderlig Blan- ding mellem Materialet fra Undergrunden og de ved Organismernes Virksomhed opstaaede „organiske Stoffer11. Humusstofferne i Mulden gav ganske vist den muldede Overgrund den mørke Farve og havde ogsaa i andre Henseender væsentlig Indflydelse paa Overgrundens Beskaffen- hed, men kvantitativt set var de kun tilstede i forholdsvis meget ringe ■i