Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

108 Jordbunden værende Holme er i Hovedsagen dels Sumpstraa, dels Strand- kogleaks. Andre Steder er det andre Planter, hvad der dels afhænger af Jordbundsbeskaffenheden dels ogsaa af Vandets Saltholdighed. Ved Mar- sken er der flere Saltplanter, der i en vis bestemt Rækkefølge indfinder sig, efterhaanden som Jordbunden bliver højere og Saltet mere udvasket. Det yderste Bælte af „de saltyndende Blomsterplanters Formation“ (E. Warming) udgøres af Kveller Salicornia herbacea. L. Allerede Forch- hammer beskriver den store Betydning, denne etaarige Blomsterplante, epr kun kan vokse paa fugtig og saltholdig Bund, har for Marskdannel- sen. Dens mange vandrette Smaagrene breder sig ud og danner et Fig. 12. Begyndende Holmedannelse i Ringkøbingfjord. (Efter N. Hartz.) Fangenet for Slikpartiklerne, som medføres af Højvandet, og som i Kvellerbæltet faar Ro til at afsætte sig og højne Jordbunden. Mange Steder støtter Marskboen ogsaa denne Virksomhed ved at føre Grøfter ud fra Kysten. Paa de opkastede Grøftevolde, der under Højvande be- fugtes af Havvandet, trives Kvelleren godt og giver derved Anledning til en Landhøjning, saa at forskellige Græsarter og andre Engplanter kan indfinde sig. I Grøfterne vokser Bændeltang, der som tidligere be- skrevet ogsaa holder paa Slikken, saa at Grøfterne efter nogen Tids Forløb er fyldt med ny Slikmasser, der atter kan kastes op og forhøje Bedene mellem Grøfterne, indtil Landet endelig er blevet „digemodent11 d. v. s. forhøjet saa stærkt, at der nu kan vokse en Plantevækst, som det lønner sig at udnytte, saa at et Digeanlæg til Beskyttelse mod Høj- vandet kan blive rentabelt. De ved Landhöjningen opstaaede Syltenge har en noget forskellig Bevoksning, efter som Grundvandet staar tæt ved Overfladen eller noget dybere nede. A. Mentz, der særlig har undersøgt disse Forhold, skelner