Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Marskdannelse 107 endnu ingen Vegetation af Blomsterplanter kommer til Udvikling. Ved vore fleste Kyster er dette Bælte meget smalt, lader sig mangen Gang næppe paavise; men ved Vesterhavets Kyster ser vi det udviklet i for- bavsende Udstrækning og Tydelighed, saa at man ikke kan tvivle om, at der virkelig er Grund til at tale om et Bælte, der er lige forskelligt fra Vadernes og fra det højere liggende, de saltyndende Blomsterplan- ters. Medens Sandvaderne, som alt omtalt, er meget plantetomme, op- træder der her en højst karakteristisk Plantevækst, som jeg benævner Sandalgernes Formation. Ganske vist kan vi se den samme Vege- tation paa den ene Side gaa ud paa Corophiumvaderne, der daglig overskylles af Floden, og paa den anden Side ogsaa optræde i det næste Bælte, Kvellerbæltet, men der er dog et tydeligt Bælte, hvor der hver- ken trives Slikkrebs eller Kveller, og som kan have en Bredde, der maa regnes i Hundreder af Metre. Til Trods for den Udstrækning og til Trods for, at der er Steder, hvor det Maaneder igennem ikke overskyl- les, maa man dog kunne betragte det som en Del af Æstuariet eller Fjæren. Hvad det kommer an paa for denne Vegetations Udvikling er aabenbart en vis Fugtighed i Sandbunden, der paa de højere liggende Dele af Bæltet naaes derved, at Grundvandet staar nær Overfladen, saa at Sandet lige til denne bliver fugtigt og bindes sammen. I dette vaade Sand lever mange mikroskopiske Alger, som ved deres store Mængde i visse Tilfælde giver Sandet en egen Farve, og som for en Dels Vedkommende spiller en meget vigtig Rolle ved, lig Slikkrebsene, at binde Sandet sammen og forberede en Vegetation af Blomsterplanter.“ Paavisningen af visse Algeformers sand- og slikbindende Virksom- somhed kan, som E. Warming gør opmærksom paa, føres tilbage til N. Hofman-Bang. Ved hans Undersøgelser i Begyndelse af forrige Aar- hundrede „Om Konfervernes Nytte i Naturens Husholdning*1 (paa Latin 1817 senere paa Dansk) viste han, hvorledes navnlig en Algeform, der benævntes Conferva chthonoplastis (Jorddanneren) er virksom i Odense Fjord, hvor den aarlig forhøjer Havbunden paa de Steder, hvor den vokser, da dens fine slimede Traade tilbageholder de Sand- og Lerpar- tikler, der ved Vandbevægelserne under Høj- og Lavvandets Vekslinger føres hen over Bunden, medens Traadenes øvre Endespidser stedse forlænges og vokser frem over det sidst afsatte Jordlag. Den saaledes højnede Bund kan som en lav Holm rage op over Havfladen, og til Slutning indfinder der sig andre Planter, der gødet af de henraadnende Alger og talrige Søfugles Ekskrementer efterhaanden danner først Tuer senere hen en tæt og fast Græstørv. I Fig. 12 er efter N. Hartz gen- givet en saadan begyndende Holmedannelse fra Ringkøbingfjord. Vegetationen her paa de lavere tildels endnu under Vandoverfladen