Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Planternes Bestanddele 127 Rest, som kaldes Tørstoffet. De forskellige Plantedele indeholder i Tørstoffet et overordentlig stort Antal nærmere Bestanddele, d. v. s. or- ganiske Stoffer saasom: Træstof, Stivelse, Harpix osv., hvis Antal sikkert løber op til adskillige Hundredetusinde, men fælles for alle Plantedele af hvad Art nævnes kan er, at de indeholder Kulstof, der giver sig til Syne, naar vedkommende Plantedel forkulles eller underkastes „en tør De- stillation“, d. v. s. ophedes stærkt, uden at Luften (Ilten) har tilstrække- lig Adgang til at bortbrænde Kullet. Ophedes de under Luftens Adgang, kan Kullet ogsaa brænde bort, og der efterlades en større eller mindre Mængde Aske, d. v. s. uorganisk uforbrændelig Stof. Selv fuldkommen udtørret Plantestof vil ved tør Destillation afgive som Destillat en større eller mindre Mængde Vand, som altsaa maa være opstaaet af Plantens Bestanddele ved Dekomposition. Plantedelene maa følgelig indeholde Ilt og Brint. Ved tør Destillation med Natronkalk vil Plantedelene af- give Ammoniak i større eller mindre Mængde, hvoraf man tør slutte, at de ogsaa indeholder Kvælstof. Af disse Stoffer: Kulstof, Brint, Ilt, Kvælstof og Askebestanddele, som senere skal omtales, er alle Planter sammensat. Deres indbyrdes Mængdeforhold kan erfares ved kvantitativ Analyse — Elementæranalyse — efter Kunstens Regler. Hvilke analytiske Metoder, der skal anvendes i de enkelte Tilfælde, af- hænger af Omstændighederne og omhandles i den analytiske Kemi, hvortil der derfor henvises. Det kan dog anføres, at en dansk Mand J. G. Chrf. Th. Kjeldahl (1849 —1900) er Ophavsmand til en Metode til Kvælstofbestemmelse i organiske Stoffer» en analytisk Fremgangs- maade, der nu paa Grund af sin Nøjagtighed og sin simple og lette Udførelse benyttes hele Verden over og har gjort baade Videnskaben og det praktiske Liv uberegnelig Nytte. Ogsaa med Udarbejdelsen af Metoder til Bestemmelsen af de nærmere Bestanddele i Planterne sær- lig Sukkerarterne ydede Kjeldahl fremragende Arbejder. Mængden af Tørstoffet i samme Plantearter kan som anført være temmelig forskellig efter Plantens Voksemaade, efter Jordbunden, hvori den vokser, og særligt om det er et vaadt eller tørt Vokseaar. Hermed er dog ikke sagt, at Planterne i ørkenagtige Egne skulde udmærke sig ved et højt Tørstofindhold, da saadanne Planter fx. Kaktus netop er me- get saftrige, men den nærmere Omtale heraf maa søges i Botaniken. En lille Oversigt over de almindelige Kulturplanters Indhold af or- ganiske Stoffer og Aske — der tilsammen udgør Tørstoffet — samt Vand, der udgør den manglende Rest, kan faas af omstaaende Tabel sammenstillet efter E. Ebermayer.6S) I omstaaende Tabel er givet Eksempler paa Mængden af Tørstof og Askemængden i forskellige Planter, hvoraf atter Vandmængden og