Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
Planterne og Jordbunden
forfægtede Synspunkter, selv om der naturligvis er kommet adskillige
Rettelser til og en overordentlig rig Fylde af nye, mere i det enkelte
gaaende Iagttagelser støttede paa ny Forsøg udført hele Verden over.
Det bliver nu for vidtløftigt at følge Videnskabens Udviklingsgang fra
Liebigs grundlæggende Arbejder til vore Dage, og vi maa indskrænke os
til en kort Fremdragen af Hovedmomenterne i Planternes Ernærings-
proces navnlig saavidt den angaar Jordbunden. Spørgsmaalets
Enkeltheder hører iøvrigt ind under Plantefysiologien en Videnskab,
der i det sidste Aarhundrede baade i ren videnskabelig Henseende og
med Hensyn til de praktiske Følger er vokset op til at være af over-
ordentlig stor Betydning.
Det er dog nødvendigt for at faa Klarhed over Planternes Ernæring
og deres Forhold til Jordbunden først at skaffe en Oversigt tilveje over,
hvad Planterne er i stoflig Henseende, og det er ogsaa historisk set den
Vej, Videnskaben har vandret og den, som vi nu vil søge at faa et Over-
blik over.
Planternes Bestanddele.61) Det er en fra det daglige Livs Erfaringer
kendt Sag, at Vand er nødvendigt for alle levende Væsener og ogsaa
for Planterne, og det kræver i Reglen ikke nogen dybtgaaende Under-
søgelse at blive klar paa, at i alt Fald til Tider udgør Plantesaften
en meget væsentlig Bestanddel af forskellige af Planternes Organer eller
Dele. Men praktisk Erfaring lærer ogsaa, at der i saa Henseende er
stor Forskel paa forskellige Plantedele paa fx. et Græskar og en Has-
selnød. Naar Græskarret faar Lejlighed til at afgive sit Vandindhold,
svinder det hen til ingenting, d. v. s. efterlader kun en meget ringe Rest
af lufttørt Stof, medens en Hasselnød i Aarevis kan henligge uden at
svinde synderligt. I Almindelighed kan man antage efter de foreliggende
Undersøgelser, at Bladene hos Træer og Buske indeholder 54 — 65%
Vand nogle dog op til 70% ligesom urteagtige Planters Blade indehol-
der 70—80%. Hos Agurker, Meloner, Kaktus og Sedumarter er Vand-
indholdet 85—95 %, og hos Alger, der helt lever i Vand, er Plantens
Vandindhold endog 98 %.
Vil man have alt Vandet til at gaa bort fra Plantedelene, maa man
anvende de sædvanlige i Kemien benyttede Tørringsmetoder, saasom
Anbringelse af de helst findelte Plantedele i et afspærret Rum — en
Exsiccator — sammen med „vandsugende Stoffer11 (Calciumklorid, conc.
Svovlsyre eller Fosforpentoxyd) eller ved Opvarmning paa passende
Maade i en Tørrekasse. Ved en saadan Fremgangsmaade gaar Vandet
mere eller mindre hurtigt bort af Plantedelene, og der tilbagebliver en