Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
126 Planterne og Jordbunden forfægtede Synspunkter, selv om der naturligvis er kommet adskillige Rettelser til og en overordentlig rig Fylde af nye, mere i det enkelte gaaende Iagttagelser støttede paa ny Forsøg udført hele Verden over. Det bliver nu for vidtløftigt at følge Videnskabens Udviklingsgang fra Liebigs grundlæggende Arbejder til vore Dage, og vi maa indskrænke os til en kort Fremdragen af Hovedmomenterne i Planternes Ernærings- proces navnlig saavidt den angaar Jordbunden. Spørgsmaalets Enkeltheder hører iøvrigt ind under Plantefysiologien en Videnskab, der i det sidste Aarhundrede baade i ren videnskabelig Henseende og med Hensyn til de praktiske Følger er vokset op til at være af over- ordentlig stor Betydning. Det er dog nødvendigt for at faa Klarhed over Planternes Ernæring og deres Forhold til Jordbunden først at skaffe en Oversigt tilveje over, hvad Planterne er i stoflig Henseende, og det er ogsaa historisk set den Vej, Videnskaben har vandret og den, som vi nu vil søge at faa et Over- blik over. Planternes Bestanddele.61) Det er en fra det daglige Livs Erfaringer kendt Sag, at Vand er nødvendigt for alle levende Væsener og ogsaa for Planterne, og det kræver i Reglen ikke nogen dybtgaaende Under- søgelse at blive klar paa, at i alt Fald til Tider udgør Plantesaften en meget væsentlig Bestanddel af forskellige af Planternes Organer eller Dele. Men praktisk Erfaring lærer ogsaa, at der i saa Henseende er stor Forskel paa forskellige Plantedele paa fx. et Græskar og en Has- selnød. Naar Græskarret faar Lejlighed til at afgive sit Vandindhold, svinder det hen til ingenting, d. v. s. efterlader kun en meget ringe Rest af lufttørt Stof, medens en Hasselnød i Aarevis kan henligge uden at svinde synderligt. I Almindelighed kan man antage efter de foreliggende Undersøgelser, at Bladene hos Træer og Buske indeholder 54 — 65% Vand nogle dog op til 70% ligesom urteagtige Planters Blade indehol- der 70—80%. Hos Agurker, Meloner, Kaktus og Sedumarter er Vand- indholdet 85—95 %, og hos Alger, der helt lever i Vand, er Plantens Vandindhold endog 98 %. Vil man have alt Vandet til at gaa bort fra Plantedelene, maa man anvende de sædvanlige i Kemien benyttede Tørringsmetoder, saasom Anbringelse af de helst findelte Plantedele i et afspærret Rum — en Exsiccator — sammen med „vandsugende Stoffer11 (Calciumklorid, conc. Svovlsyre eller Fosforpentoxyd) eller ved Opvarmning paa passende Maade i en Tørrekasse. Ved en saadan Fremgangsmaade gaar Vandet mere eller mindre hurtigt bort af Plantedelene, og der tilbagebliver en