Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
 130 Planterne og Jordbunden hver 100 Vgtdl. Plantetørstof, der opstaar, frigøres 130 Vgtdl. Ilt, saa at det alene af denne Statistik fremgaar, i hvor betydelig Grad Plante- væksten virker berigende paa Luftens Indhold af fri Ilt. Foreløbig kan vi se bort fra Askebestanddelene, der dog i visse Til- fælde indgaar ligesaafuldt som Led i de „organiske" Stoffer, hvoraf Planten er opbygget, som Kulstoffet, Ilten, Brinten og Kvælstoffet, men i andre Tilfælde maaske kan siges at være mere „tilfældige" Bestand- dele og kan være udkrystalliseret eller opløst som Salte af organiske eller uorganiske Syrer i de i Planten cirkulerende Væsker. Kulstof, Ilt, Brint og Kvælstof er, som de ovenangivne Analyser viser, til Stede i alle Planters Tørstof i nogenlunde samme Forhold, naar alle Plantens Dele ses under et, men deres indbyrdes Forhold i deres forskellige Or- ganer i en given Plante kan variere betydeligt. De er bundet sammen til en utalt Mængde af forskellige Stoffer, og det er meget sandsynligt, at der i hver enkelt Planteart findes et eller andet organisk Stof, som kun forekommer netop i denne Planteart. Den nærmere Beskrivelse og mere indgaaende Systematik af de organiske Stoffer, hvad enten de er uddraget af Planter eller dyriske Dele eller fremstillet paa kunstig Maade, hører hjemme i den organiske Kemi, hvortil der henvises.09) Der kan dog her gives følgende kortfattede Oversigt over de vigtig- ste Stofgrupper, der forekommer i Planternes forskellige Dele, idet Ind- delingen tager mere Hensyn til de praktiske Forhold end til den stren- geste kemiske Systematik. 1. Organiske Syrer. Mange af disse som Oxalsyre, Vinsyre, Æble- syre, Salicylsyre bærer Navne, der her hentyder til de Planter, hvori de forekommer, men deres Udbredelse er dog ikke indskrænket til disse Planter alene. De forekommer dels frit i Plantesaften dels som Salte —- vel hyppigst Kalium- eller Calciumsalte — dels som Æterarter, d.v. s. bundet til Alkoholer. 11. Fedtstoffer, der hyppigst er Glycerider (Glycerinætere) af Pal- mitin-, Stearin- og Oleinsyre og beslægtede Syrer. Kork bestaar i Ho- vedsagen af en Forbindelse af Glycerin med Korksyre. PI an te voks er dels Glycerider dels ogsaa Æterarter af højere monovalente Alkoholer med fede Syrer. Nogle fedt- eller vokslignende Stoffer er ogsaa lige- frem højere Alkoholer. 111. Kulhydrater. Monosakarider, der enten er Hexoser med 6 Kul- stofatomer (Glukose, Mannose, Galaktose, Lævulose m. fl.) eller Pentoser med 5 Kulstofatomer (Xylose, Arabinose). Disakarider, der under Op- tagelse af Vand sønderdeles i to Molekyler Hexose (Rørsukker, Mælke- sukker, Maltose). Polysakarider (Stivelse, Cellulose) med meget store Molekuler, der kan spaltes i flere Molekuler Monosakarid.