Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Planternes Bestanddele
131
IV. Amidstoffer,*) som enten er Syrer eller Alkoholer eller begge
Dele, hvori en eller flere HO Grupper er erstattet af NH2.*)
V. Æteriske 01 jer er et Fællesnavn — uden synderlig Hensyn til
den kemiske Beskaffenhed — paa oljeagtige flygtige Stoffer, der ofte
giver Anledning til de for Planter ejendommelige Dufte. Man kan skælne
mellem iltfri og iltholdige Stoffer. Terpentinolie, Citronolje m. fl. er
iltfri. Ligeledes ogsaa Kautsjuk, medens Guttaperka indeholder Ilt og
maa regnes ind under Gruppen iltholdige æt. Oljer, blandt hvilke
de forskellige Kamferarter er de mest karakteristiske. Hertil slutter sig
ogsaa Harpixarterne. Nogle stærkt lugtende Oljer, der stammer fra Løg-
planter eller fra Korsblomstrede (Sennepsoljer), er svovlholdige.
VI. Alkaloider er kvælstofholdige Plantebaser. Mange Planters
Giftvirkninger beror paa Forekomsten af Alkaloider.
VII. Glykosider og Farvestoffer er Stoffer af forskellig Art, der
let spaltes i Hexoser og forskellige aromatiske Forbindelser. Nogle er
kvælstofholdige. Saaledes Amygdalin i bitre Mandler, der spaltes i Glu-
kose, Bittermandelolje og Blaasyre (CNH).
VIII. Farvestoffer er i kemisk Henseende yderst forskellige. Det
vigtigste er de grønne Planters Klorofyl.
IX. Æggehvidestoffer. De er ligesom Kulhydraterne nogle af de
vigtigste Plantestoffer. Deres kemiske Bygning er meget indviklet. De
indeholder alle Kulstof, Brint, Ilt, Kvælstof, Svovl, nogle ogsaa Fosfor.
Følgende Tabel kan give en lille Oversigt over den omtrentlige
kvantitative Sammensætning af de vigtigste af ovennævnte Stofgrupper.
Tabellen (efter E. Ebermayer) er beregnet for det vandfri Stof.
Stoffets Art Kulstof 7o Brint °/o Ilt 7o Kvælstof % Svovl 0 0
Iltfri æteriske Oljer 86—88 12—14
Iltholdige æteriske Oljer (herunder Harpix og Voks). 78-80 10—13 7—10
Fedtstoffer 75—78 10—12 10—12
Æggehvidestoffer 52—54 7 23—25 15—18 0.5—1,0
Kulhydrater 42—44 5—6 48—50
Plantesyrer 37—41 3—3,5 55—60
*) I den organiske Kemi skælnes mellem forskelligartede Forbindelser inde-
holdende Gruppen NHa. Amider og Aminer, Amidosyrer og Aminosyrer, samt
Aminosyrers Amider.