Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
Planterne og Jordbunden
Det vilde efter denne Oversigt over de forskellige Stofgrupper, der
kan forekomme i Planterne, være af Interesse at faa en Redegørelse
over, hvormeget de levende Planter indeholder af de forskellige Stoffer,
hvoraf de er opbygget. Men det maa erkendes, at det er forbundet med
adskillige Vanskeligheder at give en saadan Oversigt. De Plantedele
eller Produkter af Planteriget, der tjener til Næring for Mennesket eller
dets Husdyr, er ganske vist analyseret utallige Gange efter visse kon-
ventionelle Metoder, men iøvrigt foreligger der kun et mindre Antal
brugbare Analyser af Planter som Helhed.70) Dette skyldes blandt
andet den Omstændighed, at det er et særdeles besværligt og langsomt
Arbejde — hvis det da overhovedet paa Videnskabens nuværende Stand-
punkt i de givne Tilfælde lader sig gøre — at udføre en fuldstændig
kvantitativ kemisk Analyse af Planter eller Plantedele, saaledes, at der
kan gøres virkelig Rede for alle de organiske Forbindelser, der findes
i paagældende Organisme.
De fleste af de foreliggende kvantitative Undersøgelser af Plantedele
er, som nævnt, nærmest udført i praktisk Øjemed efter rent konventio-
nelle Metoder, der ganske vist tillod paagældende Analytiker hurtigt at
faa bragt et Resultat til Veje, der kunde tjene til en Sammenligning
mellem de forskellige Plantestoffer. Undersøgelsesmetoderne gik ud paa
ved visse simple Fremgangsmaader at bestemme enkelte Bestanddele i
Stoffet og derefter beregne de andre tiloversblevne Stoffer. Ved at be-
stemme Totalmængden af Kvælstof i Plantedele søgte man at beregne
Mængden af „kvælstofholdige Stoffer“ saakaldet „Raaprote’m" ved Mul-
tiplikation med en given Faktor. Ved Udtrækning med Æter bestemtes
Mængden af „Fedt" eller „Raafedt“. Efterat saa vidt muligt alle andre
Stoffer var bragt i Opløsning med forskellige Opløsningsmidler, betrag-
tede man det tiloversblevne som „Træstof".*) Stoffets Askemængde
kunde bestemmes i en særlig Portion ved Forbrænding og Vejning af
den tiloversblevne Aske. Ved at sammenlægge Tallene for den fundne
Mængde Vand, „Raafedt“, „Raaprotein", „Træstof“ og Aske fandt man
altid, at der manglede en større eller mindre Mængde Stof i den oprin-
delige Mængde. Den manglende Stofmængde kaldtes „kvælstoffri Eks-
traktstoffer" og anførtes i Analysen, som om det var et virkelig fore-
fundet og vejet Stof. Som det let ses, er disse Undersøgelsesmetoder,
der, da de fremkom, betegnede et virkelig Fremskridt i Modsætning til
tidligere Tiders fuldkomne Famlen, dog set fra et nutidigt kemisk Syns-
punkt behæftet med temmelig grove principielle Fejl. Kvælstoffet i det
som Raaprotein angivne Stof hidrører ikke alene fra Protein men ogsaa
*) D. v. s. Cellulose og ikke virkelig Træstof eller Lignin, der for største De-
len bortskaffes ved Opløsningsmidlernes Indvirkning.