Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
132 Planterne og Jordbunden Det vilde efter denne Oversigt over de forskellige Stofgrupper, der kan forekomme i Planterne, være af Interesse at faa en Redegørelse over, hvormeget de levende Planter indeholder af de forskellige Stoffer, hvoraf de er opbygget. Men det maa erkendes, at det er forbundet med adskillige Vanskeligheder at give en saadan Oversigt. De Plantedele eller Produkter af Planteriget, der tjener til Næring for Mennesket eller dets Husdyr, er ganske vist analyseret utallige Gange efter visse kon- ventionelle Metoder, men iøvrigt foreligger der kun et mindre Antal brugbare Analyser af Planter som Helhed.70) Dette skyldes blandt andet den Omstændighed, at det er et særdeles besværligt og langsomt Arbejde — hvis det da overhovedet paa Videnskabens nuværende Stand- punkt i de givne Tilfælde lader sig gøre — at udføre en fuldstændig kvantitativ kemisk Analyse af Planter eller Plantedele, saaledes, at der kan gøres virkelig Rede for alle de organiske Forbindelser, der findes i paagældende Organisme. De fleste af de foreliggende kvantitative Undersøgelser af Plantedele er, som nævnt, nærmest udført i praktisk Øjemed efter rent konventio- nelle Metoder, der ganske vist tillod paagældende Analytiker hurtigt at faa bragt et Resultat til Veje, der kunde tjene til en Sammenligning mellem de forskellige Plantestoffer. Undersøgelsesmetoderne gik ud paa ved visse simple Fremgangsmaader at bestemme enkelte Bestanddele i Stoffet og derefter beregne de andre tiloversblevne Stoffer. Ved at be- stemme Totalmængden af Kvælstof i Plantedele søgte man at beregne Mængden af „kvælstofholdige Stoffer“ saakaldet „Raaprote’m" ved Mul- tiplikation med en given Faktor. Ved Udtrækning med Æter bestemtes Mængden af „Fedt" eller „Raafedt“. Efterat saa vidt muligt alle andre Stoffer var bragt i Opløsning med forskellige Opløsningsmidler, betrag- tede man det tiloversblevne som „Træstof".*) Stoffets Askemængde kunde bestemmes i en særlig Portion ved Forbrænding og Vejning af den tiloversblevne Aske. Ved at sammenlægge Tallene for den fundne Mængde Vand, „Raafedt“, „Raaprotein", „Træstof“ og Aske fandt man altid, at der manglede en større eller mindre Mængde Stof i den oprin- delige Mængde. Den manglende Stofmængde kaldtes „kvælstoffri Eks- traktstoffer" og anførtes i Analysen, som om det var et virkelig fore- fundet og vejet Stof. Som det let ses, er disse Undersøgelsesmetoder, der, da de fremkom, betegnede et virkelig Fremskridt i Modsætning til tidligere Tiders fuldkomne Famlen, dog set fra et nutidigt kemisk Syns- punkt behæftet med temmelig grove principielle Fejl. Kvælstoffet i det som Raaprotein angivne Stof hidrører ikke alene fra Protein men ogsaa *) D. v. s. Cellulose og ikke virkelig Træstof eller Lignin, der for største De- len bortskaffes ved Opløsningsmidlernes Indvirkning.