Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Planternes Bestanddele 133 fra andre kvælstofholdige Stoffer særligt fra Amidstofferne, til hvilke der altsaa ikke toges Hensyn, skønt de har en anden Sammensætning end Proteinstofferne. Æterekstrakten „Raafedtet“ bestaar ikke alene af Fedt, men ogsaa af andre æteropløselige Stoffer, saasom Voks, Harpix, Klorofyl m. m. Alle de uundgaaelige eller tilfældige Analysefejl blev af Indflydelse paa Tallet for „kvælstoffri EkstraktstofferDog har der efter- haanden arbejdet sig bedre analytiske Metoder frem i Overensstemmelse med den moderne Kemis Fordringer om, at man i en Analyse kun maa angive de Stoffer, der virkelig er fundet. Man søger at bestemme ikke alene „Raafedt“ men ogsaa Fedtets Art ved forskellige ofte meget ind- viklede Metoder, man skælner mellem virkelige Æggehvidestoffer, der udfældes og bestemmes særskilt og andre kvælstofholdige Stoffer. Man søger at bestemme de virkelig tilstedeværende Mængder af Sukker, Stivelse, Cellulose m. m. i Plantestoffet og stræber saaledes paa alle Punkter at faa virkelig Klarhed over Plantedelenes Sammensætning, men endnu staar der en Del tilbage at ønske i saa Henseende. Blandt de i Tabellen S. 131 nævnte Stoffer er det navnlig Grupperne Kulhydrater, Fedtstoffer og Æggehvidestoffer, som har Betydning, da de i den ene eller anden Form tjener til Føde for Dyr og Mennesker. Deres nærmere Fordeling i Plantens Legeme og den Rolle, de spiller under Plantens Vækst, maa siges at høre ind under Plantefysiologiens Omraade og kan ikke omhandles her. Askebestanddelene. Ved Forbrænding af Plantedelene bliver der altid en større eller mindre Rest af uorganiske Stoffer tilbage som Aske. Ved Forbrændingen af det organiske Stof gaar ogsaa det i Planten til- stedeværende Kvælstof bort, og forsaavidt som det har været bundet som Ammoniumforbindelse eller som Nitrat, kan man altsaa sige, at der ved Indaskningen er lidt et Tab af uorganisk Stof, medens man iøvrigt tør gøre Regning paa, at de andre uorganiske Stoffer findes bevaret i det Mængdeforhold*) om end ikke i de samme kemiske Forbindelser som de, hvor under de fandtes i den levende Plante. Ved at veje Plante- delene før Forbrændingen og bagefter veje Asken faas en kvantitativ Bestemmelse af denne. Herved er dog at bemærke, at man maa skælne mellem „Renaske'1 og „Raaaske“. Ved Renaske förstaas de uorganiske Bestanddele, som virkelig har været knyttet til den levende Plante som.en Del af Plantens Væv eller opløst i dens Safter, mens Raaaske simpelthen er den hele Askemængde, der efter- *) Dette gælder dog kun med et vist Forbehold for Svovl og Fosfors Ved- kommende. Vil man have fuld Sikkerhed for, at disse Stoffer ikke delvis gaar bort ved Forkulningen af det organiske Stof, kan man til Plantedelene sætte Sal- peter og Natriumkarbonat, hvorved en Forflygtigelse af nævnte Stoffer forhindres.