Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

154 Planterne og Jordbunden andet lignende) og rent uorganiske Kvælstofforbindelser opbygge orga- niske Kvælstofforbindelser. Den nødvendige Energi leveres af Sollyset ved Omsætningen i Planternes Grønvæv. De lavere Planter særlig Svampene kan foretage en ganske lignende Syntese af Æggehvidestof (eller nærstaaende Forbindelser), naar Væsken eller Jordbunden, hvori de findes, indeholder organisk kvælstoffrit Stof (navnlig Kulhydrater og forskellige organiske Syrer saasom Æblesyrer m. m., vistnok ogsaa Humussyrer) og uorganiske Kvælstofforbindelser saasom Nitrater eller Ammoniumsalte. I 1862 viste L. Pasteur saaledes ved forskellige Forsøg, at der foregaar en Kemisyntese af organiske Kvælstofforbindelser, naar Skimmelsvampe udsaas i en sukkerholdig Væske, der indeholder uorganiske Kvælstofforbindelser. Den til Opbygning af de organiske kvælstofholdige Stoffer nødvendige Energi faar Skimmelsvampen ved Nedbrydning — Iltning — af en Del af Kulhydraterne i Væsken.77) Et enkelt Forsøg, som er let at gentage, kan saaledes anføres. Pasteur an- vendte en Næringsvæske, der indeholdt pr. Liter 20 Grm. Kandissukker, 1 Grm. Vinsyre, 1 Grm. Kaliumnitrat, 0,5 Grm. Aske af Ølgær (væsentlig Fosfater). I andre Tilfælde pr. Liter 20 Grm. Sukker, 2 Grm. Ammoniumbitartrat, 0,s Grm. Aske af Ølgær. Heri udsaas Sporer af Penicillum alm. Penselskimmel. „Efter 2—3 Dages Forløb er Væsken fuld af Mycelium og en stor Mængde deraf træ- der ud til Væskens Overflade og danner Formeringsorganer. Al Plantens Kul- stof hidrører fra Sukkeret, som efterhaanden helt forsvinder fra Væsken; Kvæl- stoffet i Plantens Kvælstofforbindelser hidrører fra Nitratet eller Ammoniumsaltet og Mineralstofferne fra Asken. Der er saaledes en fuldstændig Analogi mellem Assimilationen af Kvælstof og Fosfater mellem disse Svampe og de højere organi- serede Planter.“ Den kemiske Energi, der er opstaaet ved Iltningen af Sukkeret udretter hos Skimmelsvampene det samme som Lysenergien i de grønne Planter. De grønne Planters Forhold overfor Luftens fri Kvælstof. Den berømte Agrikulturkemiker Boussingault udførte i Midten af forrige Aarhundrede en Række Kulturforsøg med forskellige Plantearter. En væsentlig Side af de Spørgsmaal, som han søgte at faa Svar paa, var Problemet om, hvorvidt grønne Planter var i Stand til at assimilere Luftens fri Kvælstof, ligesom det da var erkendt, at de kunde assimilere Luftens Kulsyre. Vi kan ikke opholde os ved de datidige og tidligere fremsatte temmelig forskellige Hypoteser om dette Forhold, men vil dvæle lidt ved Boussingault’s Forsøg. Han dyrkede forskellige Planter under saadanne Forhold, at der ikke kunne tilgaa dem nogensomhelst kvælstofholdige Næringsstoffer udover det, der fandtes i de udsaaede Frø og i Luftens fri Kvælstof. Frø af ganske samme Beskaffenhed som Udsæden blev kvantitativt analyseret for Kvælstofindholdet efter de da