Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Planternes Ernærin; 157 En Flerhed af Forskere anser det altsaa for bevist, at de grønne Planter ikke ved Fotosyntese kan assimilere frit Kvælstof. Derimod antages det, at forskellige lavere Planter særligt Bakterier og maaske visse Svampe ved Kemisyntese er i Stand til at binde frit Kvælstof og indbygge det organiske Kvælstofforbindelser af æggehvideagtig Be-» skaffenhed.*) Man mener ved Dyrkningsforsøg i Renkultur af saadanne Organismer — navnlig af visse kvælstofsamlende fritlevende Bakterier — kvantitativt at kunne paavise Tilvækst i Mængden af organisk bun- det Kvælstof i Kulturvæsken, naar Bakterierne er forsynet med en passende Opløsning af et Kulhydrat (eller andet lignende Stof) samt de nødvendige Askebestanddele. Ved Fortæring af Kulhydratet bliver der altsaa efter dette paa lignende Maade som omtalt S. 148 af Bakterierne vundet kemisk Energi nok til at assimilere det fri Kvælstof. Naar der i Jordbunden findes fritlevende kvælstofsamlende Bakterier, vilde der ved deres Virksomhed kunne ophobes kvælstofholdigt organisk Stof, som efter Organismernes Død paa samme Maade som andre lignende Stoffer kan komme de højere Planter tilgode, efterat Kvælstofforbindel- serne er omdannet til Ammoniak og Salpetersyre. Det fremtræder derfor altid som en Mulighed, efterat man paa passende Maade har fremmet disse Bakteriers Vækst i Jordbunden, at man vilde være i Stand til i selve Jordbunden at tilvejebringe noget af den for Landbrugsplanterne saa nødvendige kvælstofholdige Næring. Noget Resultat af Betydning for Praksis kan der dog i saa Henseende ikke siges at være naaet trods de mange med store Forventninger udførte Forsøg med Udsaaning af Kulturer af „kvælstofsamlende“ Bakterier. Derimod er der andre For- hold i nær Berøring med disse Spørgsmaal som tildrager sig Opmærk- somheden. Nogle Forskere tilskriver saaledes Virkningen af de omtalte frit- levende kvælstofsamlende Bakterier visse Kendsgerninger man har iagttaget i Naturen, men andre søger dog at forklare dem paa anden Vis. Her kan anføres nogle typiske Eksempler: I. En Skov, der er opvokset paa selv meget kvælstoffattig Jordbund, vil, naar den under naturlige Forhold overlades til sig selv, saa at Sko- vens Affaldsprodukter faar Lov til at blive til Muld paa tidligere be- skrevne Maade, i Tidens Løb i høj Grad forbedre Jordbunden, navnlig ved at Mængden af Kvælstofforbindelser i Jordsmonnet tiltager.**) ■ *) Her skal ikke kommes nærmere ind paa, hvorvidt de af lavere Planter producerede kvælstofholdige Stoffer virkelig er Æggehvidestof eller visse andre nærstaaende Stoffer. **) Hermed er det dog ikke sagt, at der ikke ogsaa ved Skovvæksten sker en Berigelse af Jordbunden, hvad de andre (opløselige) Plantenæringsstoffer angaar.