Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

158 Planterne og Jordbunden Efterhaanden naaer de i Jordbunden indsamlede Plantenæringsstoffer op til en saa betydelig Størrelse, at gammel Skovbund, naar Skoven af- drives, i mange Aar kan dyrkes med stærkt kvælstofforbrugende Ager- brugsplanter, uden at der behøver at gødes. Dette Forhold er kendt og benyttet i Praksis saa langt tilbage, som der overhovedet har eksisteret Agerbrug paa Jorden, det kendes fra Alverdens Egne og med mange forskellige Træarter som Skovtræer. Selv om man tager de ved Regn- vandet (Smig. S. 21) tilførte Ammoniumsalte og Nitrater med i Betragt- ning, slaar deres Mængde ikke paa nogen Maade til, Tilvæksten af bun- det Kvælstof i Skovtræerne selv og i Jordbunden er meget større, end hvad der aarlig tilføres gennem Regnen. Dertil kommer, at der foruden det i Skoven og i Jordbunden magasinerede Kvælstof kan være gaaet ikke ubetydelige Mængder af bundet Kvælstof (hovedsagelig Nitrat) bort ved Nedsivning i Undergrunden, saa at den aarlige Tilvækst i bundet Kvælstof i en Skov er forholdsvis betydelig. At dette bundne Kvælstof maa hidrøre fra Luftens fri Kvælstof er klart. Men Spørgs- maalet bliver, hvorledes er Kvælstoffet i disse Kvælstofforbindelser blevet bundet? Der skal her anføres et Par positive Eksempler paa en saadan Op- samling af kvælstofholdige Stoffer i Skovbunden. Den franske forstlige Forfatter E. Henry i Nancy giver en Beskri- velse af den meget gode Skovvækst væsentlig bestaaende af Pinus maritima, som ved den franske Regerings Foranstaltning er opstaaet paa det tidligere fuldkommen øde og ubevoksede Flyvesandsterræn ved Hourtin og Carcans i Gascogne.80) Da Skovplantningen begyndte for 67 Aar siden, var Jordbunden rent hvidt Flyvesand. Skønt den nævnte Fyrreart hører til en af de mindst humussamlende Træarter, er Jord- bunden dog nu (1908) bedækket med et Humuslag, som Henry efter foretagne Undersøgelser anslaar til 17972 Kg. pr. Hektare. Denne Hu- mus indeholder 1,5% Kvælstof i bunden Form, der altsaa i Løbet af et godt halvt Aarhundrede er skaffet tilveje ved Trævæksten eller i alt Fald medens Skoven groede, men hvorledes? Den ansete tyske Skovbrugsforsker E. Ramann opstiller et meget nærstaaende Problem. Han skriver saaledes81): „Der gives i Nordtysk- land Tusinder af Hektarer bedækket med Fyrreskove. Her er gennem Menneskealdere hvert eneste Aar de nedfaldne Naale blevet borttaget til Strøelse i Landbrugsøjemed. I Strøelsen er der blevet ført bort mange Gange mere bundet Kvælstof, end der nogensinde paa et givet Tids- punkt fandtes samlet i Jordbunden, og desuagtet er Træernes Naale normale og mørkegrønne og viser ingen af de Tegn, som er karakteri- stiske for Kvælstofmangel. Der maa derfor være en Kilde til Kvæl-