Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Planternes Ernæring 159 stof for disse Skove. I en eller anden Form maa der blive til- ført J ordbunden Kvælstof fra Atmosfæren.“ II. Som et andet Eksempel paa lignende Forhold kan nævnes Lyng- væksten og Lyngskjolden paa de danske Hedeflader og tilsva- rende Strækninger i Udlandet. Hedefladernes Jordbund bestaar af Sand og Grus, som uden mindste Tvivl oprindelig, da Istidens Smeltevands- strømme afleverede deres Værk og andre Naturkræfter tog fat, var fuldstændig blottet baade for opløselige og uopløselige Kvælstofforbin- delser. Sand- og Gruslagenes Absorptionsevne for de uorganiske Kvæl- stofforbindelser, som Regnen kunde medføre, er forsvindende ringe, og Udvaskningen af Lagene overordentlig stor og gentaget gennem Aar- tusinder. Ikke desto mindre ser vi, at Lyngvæksten har været i Stand til at danne en Lyngskjold med et Kvælstofindhold (i organisk bundet Form) efter C. F. A. Tuxen af omkring 2 pro mille og andre Steder vist- nok kan være betydelig mere. Antages Lyngskjoldens Vægtfylde at være 1,*) og dens Tykkelse c. 20 Cm., herunder ogsaa indbefattet den vok- sende Lyng i tænkt komprimeret Tilstand, findes der paa en Hektare 2000 M.3 organisk Stof eller 2000000 Kg. Heraf er de 4000 Kg. Kvæl- stof i organisk bundet Form. Selv om man kun vil regne l/g eller kun Vi af den antagne Mængde organisk Stof for Hektare, ser man, at det bliver meget betydelige Mængder bundet Kvælstof, der er opstaaet ved Lyngens Vækst, eller i hvert Fald medens Lyngen har vokset. III. Ved Rothamsted i England er der udført mange Forsøg i det store med vedvarende Græsmarker. Gennem mangfoldige med den yderste Omhu gennemførte Analyser og Undersøgelser kunde der her- ved i Detaljer gøres Rede for, hvormeget Kvælstof der som Nitrat og Ammoniumsalt blev tilført Jordbunden gennem Regnvandet, og hvor meget der blev bortført gennem Drænvandet. Ved disse stort an- lagte, gennem Aarrækker fortsatte Forsøg viste det sig, at Jordbunden gennem Græsvækten, eller i alt Fald medens Græsset voksede, var blevet betydelig rigere paa Kvælstofforbindelser, selv om Grønsværet var sammensat af Græsarter og ikke indeholdt Bælgplanter i nævne- værdig Mængde. Gennem disse fra helt forskellige Omraader hentede Grupper af Eksempler ser man altsaa, at et Plantesamfund, det være nu en Skov af meget forskellige Træarter rundt om i Verden, eller Lyngen paa Jyllands Heder, eller de perennerende Græsser paa en engelsk Græs- mark, har Evne til at berige Jordbunden med Kvælstofforbindelser. At *) Den er sikkert noget større, da Lyngtorv er tilbøjelig til at synke i Vand, men paa den anden Side indeholder Lyngskjolden ofte en Del uorganisk Mate- riale: Sand og Grus.